Venstre sikrer markante borgerlige aftryk i årets finanslovsaftale

Den nye finanslovsaftale, der er indgået af et meget bredt flertal af Folketingets partier, er en ansvarlig og fornuftig én af slagsen – med markante borgerlige Venstre-aftryk.

Med aftalen sikrer vi først og fremmest et historisk løft af psykiatrien, der betyder, at Danmark vil bruge 3,2 milliarder mere på området i 2030, end vi gør i dag. Det er et område, som har været en stor prioritet for alle regeringens partier, herunder Venstre. Vi står midt i en trivselskrise med alt for mange - særligt unge - der mistrives eller har svære psykiske problemer. De fortjener en langt bedre behandling. Vi gik til valg på det, og nu kommer det.

Også vores landdistrikter er højt prioriteret med denne finanslov. Mere præcist er der afsat 250 millioner kroner årligt i perioden 2024-2027. Midlerne skal blandt andet anvendes til, at der i hele landet bliver adgang til hurtigt internet, at det bliver billigere at tage færgen til og fra vores mindre øer, ligesom vi også øger befordringsfradraget for de danskere i yderkommuner, der pendler til og fra arbejde.

Værd at fremhæve er desuden vores styrkelse af erhvervsuddannelserne. Det har vi længe kæmpet for i Venstre, da vi desværre over en længere årrække har set øget frafald fra vores erhvervsuddannelser. Vel at mærke uddannelser, som er fuldstændigt essentielle for Danmark både i dag og i fremtiden.

Af øvrige punkter, som vi i Venstre er stolte af, er flere penge til fertilitetsbehandlinger for ufrivilligt barnløse, en markant investering i fjernvarmepuljen, der skal gøre os uafhængige af Putins gaslagre, ligesom der også afsættes penge til at forbedre havmiljøet, og der afsættes penge til en stormflodspulje, der skal hjælpe de borgere, der får deres hjem og ejendomme ødelagt af oversvømmelse.

Derudover sikrer dagens aftale flere penge til borgernær velfærd, grøn omstilling, yderligere tiltag til gavn for landdistrikter samt to tiltag, der sænker skatterne.

Fra Venstre skal der lyde en tak til de øvrige aftalepartier for deres samarbejdsvillighed og deres konstruktive tilgang til forhandlingerne, der har skabt en historisk bred finanslov. Således er Enhedslisten det eneste parti, der ikke er med i årets finanslovsaftale.

Fra 2019 til 2022, da den socialdemokratiske et-partiregering var ved magten, var der nul borgerlige partier med i finanslovsaftalerne. Det var ræverødt. Siden Venstre gik i regering, er der kommet andre boller på suppen. I finansloven for 2023 var både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med, og i aftalen for 2024 er det alle de blå partier Liberal Alliance, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der har valgt at tage ansvar og gøre en forskel. Det er godt for Danmark, når vi sammen trækker Danmark i en mere borgerlig retning.