Vi skal tage ansvar for Danmarks sikkerhed

Med Putins invasion af et fredeligt og frit Ukraine står det nu klart, at vi er på tærsklen til at miste den verden.

Alt er forandret, og det kræver europæisk sammenhold. Igen oplever vi i den frie verden, at de store vil bestemme over de små. Og makker de ikke ret, så regner missilangrebene ned over uskyldige civile, som vi så grusomt ser det i Ukraine.

Derfor skal Danmark opruste – ikke for at gå i krig – men for at sikre os til fred. Så vores børn og børnebørn også kan vokse op i frihed.

Fjern forsvarsforbeholdet
For nylig indgik Venstre og et flertal i Folketinget en historisk stærk aftale om dansk forsvar. Der bliver tilført 7 mia. kr. de kommende to år, og forsvarsbudgettet kommer op på 2 pct. af BNP i 2033. Det er på tide.

Aftalen betyder også, at danskerne skal stemme om, hvorvidt Danmark skal deltage i EU’s forsvarssamarbejde.

Vi håber, at danskerne vil stemme ja og samtidig sende et klart signal til vores allierede om, at man kan regne med Danmark.

For os handler folkeafstemningen helt grundlæggende om, hvilket land vi ønsker at være: Vi ønsker, at Danmark skal tage ansvar og deltage i fællesskabet, Vi skal ikke være et land, som dukker sig og sætter sig uden for indflydelse.

EU’s militære operationer bidrager til sikkerhed og stabilitet i Europa og dermed også i Danmark. Det skal vi være med til at udvikle, så EU understøtter og supplerer et stærkt NATO.

For Venstre har vi især fokus rettet mod øst og syd, når det gælder EU’s forsvarssamarbejde.

Vi ønsker, at EU kan engagere sig i fredsbevarende missioner i Østeuropa og på Balkan, som vi tidligere har set det. Fx med EU’s mission i Bosnien.

Den husker vi begge tydeligt. For én af os var forsvarsminister dengang, og den anden havde selv været udsendt som fredsbevarende soldat i netop Bosnien. Danmark måtte desværre stå uden for den mission, fordi vi havde vores forsvarsforbehold. Det var pinligt.

Mod syd er der behov for at bruge EU-landenes flådestyrker til at bekæmpe menneskesmugling i Middelhavet og jagte pirater ved Afrikas kyster. Pirater, der angriber danske skibe og søfolk. Der kan være brug for fredsbevarende operationer i afrikanske lande, bl.a. for at undgå flygtninge- og migrantstrømme.

Det er den slags EU-missioner, som Danmark må stå uden for i dag. Vi kan simpelthen ikke være med, selvom vi gerne ville.

Afskaffes forbeholdet, vil vi kunne deltage, hvis et flertal i Folketinget bakker op om det. For det vil selvfølgelig stadig være en forudsætning for at deltage i militære operationer. Præcis som det er en forudsætning for at deltage i missioner i regi af NATO eller FN i dag.

NATO og EU står ryg mod ryg
Et stærkere EU-forsvar skal supplere NATO. NATO vil altid være den vigtigste forsvarsalliance for Danmark, fordi USA’s militær er garant for vores sikkerhed – både nu og i fremtiden.

USA forstår også værdien af et stærkere forsvarssamarbejde i EU. Den amerikanske præsident har selv sagt, at det i USA’s øjne kan styrke det transatlantiske sikkerhedssamarbejde. Og han omtaler NATO og EU som komplementære størrelser.

Samme budskab lyder fra NATOs generalsekretær og fra lande som Tyskland og Frankrig.

Så NATO og EU skal og vil gå i hånd i hånd. Og Danmark vil kunne bidrage til at sikre en tæt og stærk sammenhæng mellem de to, hvis vi deltager i begge dele. Det bør vi.

Vi står i en ny og mere usikker verden. Det har vi ikke selv valgt. Til gengæld kan vi selv vælge sammenhold i stedet for forbehold. Det kræver, at vi løfter et større ansvar i Danmark, og at vi engagerer os i både NATO og EU’s forsvarssamarbejde.

Kronikken er bragt i Avisen Danmark 20/3-22.