Et velfungerende sundhedsvæsen er vigtigt for et godt liv. Derfor skal der fortsat være fri, lige og gratis adgang til sundhedsydelser og en sundhedsfaglig kvalitet, på internationalt niveau.

Sundhedsvæsenet er til for borgernes – ikke for systemets – skyld. Det er hjørnestenen i Venstres sundhedspolitik. Patienterne skal opleve sammenhæng i tilbuddene, nærhed i behandlingen og have klare rettigheder – som fx behandlingsgarantien, der giver patienterne et værn mod uværdig behandling og lang ventetid på hospitalet. Samtidig skal borgerne have fuld indsigt i, og nem adgang til, egne patientdata.

Det er politikerne, der prioriterer ressourcerne til behandlingsområderne inden for den offentlige del af sundhedsvæsenet. Det er lægerne, der har ansvaret for de lægefaglige valg inden for de givne ressourcer.

Følger af covid-19 og overenskomstkonflikten på sygeplejeområdet, har udfordret vores sundhedsvæsen. Det betyder bl.a., at der er lange ventelister på behandlinger og operationer for tusindvis af danske patienter.

Derfor fremlagde Venstre en kriseplan, som nu er blevet til virkelighed i den akutpakke, som regeringen har indgået sammen med regionerne. Aftalen indeholder en række elementer, der skal være med til at afvikle behandlingsefterslæbet i det danske sundhedsvæsen. 

Med aftalen har Venstre blandet andet sikret, at dygtige udenlandske sundhedspersoner meget hurtigere kan komme ud og give en hånd, på de danske sygehuse. Vi sikrer også, at privathospitalerne kan hjælpe med at aflaste det offentlige endnu mere, da det skal undersøges hvilke flere specialiserede behandlinger, som kan udføres af det private. Med aftalen vil vi også afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024, for medarbejder i sundhedsvæsenet. 

Klik her for at læse hele aftalen.

Vi skal have sundhed i verdensklasse, og derfor skal vi hele tiden arbejde for, at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre.

Vores kræftbehandling er blevet så meget bedre, at Danmark næsten har indhentet det efterslæb, som vi historisk har haft i forhold til vores nabolande. Omkring årtusindeskiftet overlevede under halvdelen af kræftpatienterne efter fem år. I dag er det mere end 6 ud af 10. Det skyldes bl.a. kræftpakkerne, som blev indført i 2007. De har løftet vores kræftbehandling markant.

Men der er stadig mange ting, der kan og skal blive bedre. 

Vi er tilbage ved en tid, hvor ventetiden til behandling på de danske sygehuse igen er blevet alt for lang, og hvor borgere risikerer at blive syge, mens de venter på behandling. Det er selvsagt uacceptabelt i et land, hvor befolkningen betaler en høj skat. Vi må insistere på, at sundhedsvæsenet er til for at behandle patienterne hurtigt og af høj kvalitet. Læs mere om dette i Venstres udspil om at nedbringe ventelister.

For ofte falder patienterne mellem forskellige stole, når de er i kontakt med sundhedsvæsenet. 
Er man som patient både afhængig af kommunal og regional behandling, halter det alt for ofte med sammenhængen i ens behandlingsforløb. Det kan være svært at finde ud af, hvad der er hhv. kommunernes og regionernes opgaver. Det skal vi gøre bedre.

I fremtiden vil der være flere kroniske patienter i Danmark. De skal opleve et sundhedsvæsen, der er tæt på dem, så de ikke skal rejse langt for at få den nødvendige behandling. Derfor vil Venstre styrke det nære sundhedsvæsen. Læs Venstres sundhedsudspil.

Der er stadig alt for store regionale forskelle. Nogle regioner er gode til at tilbyde deres borgere hurtig udredning og behandling, mens andre regioner halter langt bagefter. Det går ikke. Regionernes opgaver skal løses godt og hurtigt, uanset hvor man bor i landet. Derfor skal vi udligne de regionale forskelle.

Psykiatriområdet er også en vigtig prioritet for Venstre. Læs Venstres psykiatripolitik.

Venstre mener, at vi kan gøre mere for at hjælpe ufrivilligt barnløse i fertilitetsbehandling. En af livets store gaver er at få børn, men desværre er mange mennesker, der ønsker at få børn, udfordret af fertilitetsproblemer, der kræver behandling.

Mennesker i fertilitetsbehandling har i dag ikke udvidet frit sygehusvalg, hvilket betyder, at ventetiderne er lange til trods for, at tid spiller en afgørende rolle i fertilitetsbehandlingen. Dertil kommer, at den nuværende begrænsning på antallet af forsøg for den enkelte, er et problem.

Derfor ønsker Venstre, at der skal skabes bedre muligheder for de danskere, som skal i fertilitetsbehandling. 
Venstre mener, at udrednings- og behandlingsgarantien også skal gælde for mennesker i fertilitetsbehandling. 
Derudover mener Venstre, at antallet af skattefinansierede forsøg skal fordobles fra tre til seks, og at der skal være mulighed for, at få skattefinansieret hjælp til at få barn nummer to.

Læs Venstres fertilitetsudspil.

I Venstre arbejder vi målrettet for at mindske rygning i befolkningen. Særligt blandt vores børn og unge. 
Vi har en målsætning om den første røgfri generation i 2030, og den skal vi indfri.

Men det kræver, at vi som samfund tager et større ansvar end vi  tidligere har gjort. 
Derfor har Venstre været med til at gennemføre en række tiltag, som skal få færre børn og unge til at starte med at ryge. Og som skal få nuværende rygere til at ryge mindre, eller stoppe helt.

Vi har bl.a. været med til at sikre, at det i dag er forbudt at ryge på matriklerne på skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år. 
Tobaksprodukter er ligeledes røget ned bag disken, og cigaretpakkerne er blevet standardiseret, hvilket betyder et farvel til iøjnefaldende farver, logoer og grafik på pakkerne.

Vi har også været med til at sikre, at prisen på en pakke cigaretter er steget til 60 kr., og vi er villige til at se på højere cigaretpriser. Det vil betyde, at færre unge vil begynde at ryge – og færre af dem vil få kræft og andre følgesygdomme, når de bliver ældre. 

Bliv medlem af Venstre her.