80 år i dag: Tillykke til Uffe

Først stemte vi nej til Maastricht-traktaten. Dronning Margrethe og Prins Henrik dukkede søvndrukne op i deres soveværelsesvindue i anledningen af deres sølvbryllup iført morgenhår og nattøj. Og på fodboldbanerne i Sverige leverede Ricardos drenge et mirakel uden sidestykke, da landsholdet kom med på et afbud og rejste hjem fra Göteborg med EM-pokalen.

Det var på den baggrund, Uffe Ellemann-Jensen sagde de berømte ord. Det, der egentlig var en europæisk krise, fordi Danmark havde stemt nej, blev tacklet med det så velkendte og lune Ellemann’ske smil. Og et fodboldhalstørklæde hang om halsen, da han i sin egenskab af udenrigsminister drog til topmøde for at finde ud, hvad der nu skulle ske med det europæiske fællesskab.

’If you can’t join them – beat them’, lød det fra Uffe på vej ind til mødelokalet, hvor han i øvrigt havde medbragt et mini-tv, så han kunne følge med i finalen, mens mødet pågik.

Uffe blev født i Haarby på Fyn i 1941. Som søn af Edith Ellemann Johannessen og Jens Peter Jensen fulgte den unge Uffe i sin faders fodspor. Som sin far blev han journalist. Som sin far blev han chefredaktør. Og som sin far blev han valgt til Folketinget. Uffe kom ind i 1977.

I 1982 blev han udenrigsminister i Poul Schlüters regering. I 1984 afløste han Henning Christophersen som formand for Venstre og satte øget turbo på Venstres transformation til også at være et byparti.

Og det er nok sådan, de fleste uden for Venstre husker ham. Som udenrigsminister og formand for Venstre i en - for Danmark - svær politisk tid.

Den kolde krig rasede. Økonomien var kørt i sænk. Og i Folketingssalen muntrede oppositionen, med socialdemokraterne i spidsen, med igen og igen at få vedtaget forbehold for regeringens udenrigspolitik.

Det var den såkaldte fodnotepolitik på NATO-området. Det førte selv sagt til et elendigt politisk klima i en tid, hvor øst og vest stod hårdt trukket op over for hinanden.

Det var i dette politiske morads, Uffe Ellemann-Jensen skulle finde vej. Men han gjorde det – og da muren faldt i 1989, blev han om nogen Danmarks ansigt udadtil. Han rejste Østeuropa tyndt for at hjælpe østblokkens lande på højkant, efter at kommunismens og socialismens jernnæve havde sluppet sit greb i dem.

I Baltikum sætter de den dag i dag pris på Uffe Ellemanns indsats, for han sikrede, at Danmark blev det første land i verden, der etablerede diplomatiske forbindelse til de tre baltiske lande. Det skete få dage efter, at Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov var blevet sat i husarrest på Krim-halvøen.

På den hjemlige scene var Uffe Ellemann-Jensen formand for venstre frem til 1998. Nogle få færinger blev indirekte årsagen til, at Uffe aldrig blev statsminister. Og efter næsten 14 år som formand bestemte han sig for at give stafetten videre til Anders Fogh Rasmussen.

På det tidspunkt var Venstre det suverænt største borgerlige parti med 24 procent af stemmerne opnået ved valget i '98. Noget af en kontrast til de 10,5 procent, som Venstre fik ved det første valg med Uffe som formand.

Der kan siges meget mere om Uffe. Om lystfiskeri ved Karup Å. Om de fem nytårstorsk fra Ekstra Bladet, der fortsat gør ham til den, der oftest "prisen". Om Karen og Jakob, der gået i deres fars fodspor. Og endnu mere til.

Men på bundlinjen står, at det i dag er en af de helt store Venstre-politikere, der kan fejre sin 80-års fødselsdag.

Fra Venstre skal lyde et kæmpe, kæmpe stort tillykke – og en stor tak for din enorme indsats.

For ’If you cant join them – beat them’.