Venstre er klar til kommunalvalg 2021.

KV25: Alt du skal vide 
om kommunalvalget 2025

Tirsdag den 18. november 2025 er der kommunal- og regionsvalg i hele Danmark. Her skal du være med til at bestemme, hvem der skal lede din kommune og din region de næste fire år. 

Når du stemmer til kommunalvalg, er det dig, der er med til at afgøre, hvem der skal tage beslutninger om fx skoler og ældrepleje, og om der fx skal etableres flere cykelstier eller grønne områder dér, hvor du bor. 

Der bliver samtidig også afholdt regionsvalg, hvor du stemmer på, hvem der skal sidde i regionsrådet og tage sig af blandt andet sygehuse og kollektiv trafik i din region. 

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan jeg stemme til kommunalvalget?
Kommunalvalget finder altid sted den tredje tirsdag i november hvert fjerde år. I år 2025 er datoen derfor tirsdag den 18. november 2025.
Hvem kan stemme?
Du kan stemme til kommunalvalget, hvis du er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen. Det gælder også, hvis du er statsborger i et EU-land eller i Island, Norge eller Storbritannien. Er du ikke nogen af delene, kan du kun stemme til KV25, hvis du har boet minimum fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Hvis du gerne vil støtte Venstres lokale kandidater, skal du blot møde op på valgdagen eller brevstemme inden da. 
Kan udlændinge stemme?
Udlændinge kan godt stemme til kommunalvalg i Danmark. 

I Danmark kan du stemme, hvis du er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen. Det gælder også, hvis du er statsborger i et EU-land eller i Island, Norge eller Storbritannien. Er du ikke nogen af delene, kan du kun stemme til KV25, hvis du har boet minimum fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Hvis du gerne vil støtte Venstres lokale kandidater, skal du blot møde op på valgdagen eller brevstemme inden da. 
Hvordan stemmer jeg?
Dit afstemningssted fremgår af det valgkort, du enten har eller vil modtage med posten. 

Afstemningsstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20. På visse småøer kan det blive besluttet, at valgstedet først åbner kl. 9.
Hvorfor er kommunalvalget vigtigt?
Fordi mange af de beslutninger, der påvirker din hverdag, bliver truffet lokalt. Det handler om alt fra børnepasning til veje, kultur og klimaindsats i dit nærområde. 

Du kan dermed også være med til at afgøre, hvor mange stemmer Venstre får i din kommune – og om Venstre skal have borgmesterposten og stå i spidsen for udviklingen dér, hvor du bor. 
Hvad er forskellen på kommunal- og regionsvalg?
Kommunalvalget handler om din kommune. Regionsvalget handler om den region, du bor i. Regionsrådet står for sundhedsvæsenet og større regionale opgaver. 

Venstre går til valg i både kommuner og regioner med et fokus på mere frihed til borgerne, bedre sundhed tæt på dig og stærke lokalsamfund. 
Hvordan finder jeg mit valgsted?
Det står på dit valgkort, som du får med posten et par uger før valget.
Hvordan brevstemmer jeg?
Alle vælgere, der er forhindret i at møde frem på valgdagen, kan brevstemme på borgerservice i din lokale kommune. 

Man kan afgive sin brevstemme de sidste tre uger før valgdagen, hvilket vil sige tidligst tirsdag den 28. oktober. 
Hvor kan jeg finde information om kandidaterne?
De fleste kommuner samler information på deres hjemmeside. Derudover dækker lokale medier ofte valgkampen, og partierne har deres egne sider. 

Listen af kandidater offentliggøres først lige før valget, men mange partier har allerede nu udpeget deres spidskandidater. Venstre har på nuværende tidspunkt opstillet spidskandidater i 97 ud af landets 98 kommuner. 

Du kan typisk stemme på de samme partier, som du kender fra folketingsvalget, men i nogle kommuner stiller også lokale lister og partier op, som ikke findes nationalt. 
Hvem er borgmester i min kommune?
Du kan finde information om, hvem der er borgmester i din kommune, på kommunens hjemmeside. Venstre har aktuelt borgmesterposten i 34 af landets 98 kommuner og er dermed det parti med næstflest borgmesterposter. 

Hvis du ønsker en Venstre-borgmester, er det ved kommunalvalget, du kan være med til at sikre det. 
Hvor kan jeg tage en kandidattest?
Hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på til kommunalvalget, kan du med fordel tage en kandidattest. Flere medier laver kandidattest, når valget kommer tæt på. Så snart de er offentliggjorte, linker vi til dem her.
Kan jeg stille op til kommunalvalg?
Alle, der kan stemme til kommunalvalg, kan også stille op som kandidat. Du skal være fyldt 18 år, have fast bopæl i kommunen, og du skal enten være dansk statsborger eller statsborger i et EU-land, Island, Norge eller Storbritannien. Er du ikke nogen af delene, kan du kun stille op, hvis du har boet minimum fire år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Hvad er valgdeltagelsen til kommunalvalg?
Ved seneste kommunal- og regionsvalg i 2021 var valgdeltagelsen på 67 procent (tal fra Danmarks Statistik). 
Hvornår må valgplakater hænges op?
Valgplakaterne må hænge fra valget bliver udskrevet, til otte dage efter valgdagen. Dog tidligst fire lørdage før valgdagen fra kl. 12.00.
Hvor må valgplakaterne hænge?
Valgplakater må hænges op på master til vejbelysning, vejtræer, hegn, master til elforsyning samt indretninger fæstnet til jorden, der har til formål at fremvise valgplakater. I midterrabatter på veje med hastighed på maksimalt 60 km/t. kan der derfor opsættes plakater, hvis afstandskriterierne til vejbane kan overholdes.

 

Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på?

Op til kommunalvalget laver flere og flere medier valgtests. Vi har samlet en oversigt over valgtests. Ved at tage en af disse kan du se, i hvor høj grad din holdning matcher Venstres kandidater.

 

 

Mere information 

Find mere information om kommunalvalget på: 

  • borger.dk
  • Din kommunes hjemmeside
  • Regionens hjemmeside

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste