Blå Bog - Jan E. Jørgensen

Mit første job var… uddeler af kirkeblade i Lutherkirken på Østerbro, hvor jeg fik ti øre per blad, da jeg var helt ung. Som færdiguddannet jurist var mit første fuldtidsjob som direktør for Foreningen for et Bedre Butiksmiljø, hvor vi skulle lobbye for de frie købmænd. Senere fik jeg advokatbestalling og var advokat hos Horten, indtil jeg blev valgt til Folketinget.

Hvis ikke jeg var politiker, var jeg… advokat, som på nogle punkter minder lidt om at være politiker. Det der med at stå og forklare, hvorfor folk skal mene det samme som én. Fordelen er bare, at domstolen giver dig ret, hvis du har ret. I politik kan du diskutere det bedste, du har lært og stadig ikke vinde. Så er der en eller anden, der erklærer sig lodret uenig alligevel. Det er forholdsvis frustrerende, når man nu synes, man kommer med verdens bedste argumenter.

Jeg er politiker, fordi… jeg ønsker at gøre Danmark friere og rigere. Og fordi jeg ikke kunne sige nej, da jeg blev spurgt.

Min hjertesag i politik er… den personlige frihed. Jeg er stor tilhænger af vores velfærdssamfund, men staten skal ikke blande sig mere end højest nødvendigt. Selv kommer jeg fra et barndomshjem uden særligt mange penge og med en enlig mor. Jeg føler mig privilegeret over at leve i et land, hvor én som mig kan blive den første i familien, der kommer på universitetet. Og den første, der kommer i Folketinget. Det er stort.

Jeg er en del af Venstre, fordi… jeg er liberal. Det har jeg været siden 8. klasse, hvor vi havde bogen ”Håndbog i Dansk Politik”. Der kunne jeg se, at det hver gang var Venstre, jeg var mest enig med. Det var ikke særligt moderne dengang at være Venstremand. Slet ikke i København. Tværtimod. Men partiet tiltrak mig. Og så blev jeg hængende.

Venstre er for mig en arbejdsplads, som… kræver, at man er god til at arbejde selvstændigt. Vi sidder jo ikke og løser en masse opgaver i grupper. Så det er nok bedst at være sådan lidt individualistisk i sin arbejdsform. Det er samtidig en arbejdsplads, hvor der kan ske alle mulige vilde ting i løbet af dagen.

Når jeg skal koble af… så hører jeg noget musik, går i biografen, i teateret eller tager på en udstilling, snupper et karbad eller sover længe. Og så elsker jeg at være sammen med min familie og med gode venner. Jeg har ikke en decideret hobby. Ens hobby smelter jo sammen med ens arbejde, når man er politiker. Man skal synes, politik er sjovt for at kunne være i det. Men jeg er også rigtig god til at holde ferie, hvor jeg kobler fuldstændigt af fra telefon og mail.

Mine kollegaer ville nok blive overrasket over, at jeg… har dykkercertifikat.

Jeg ville ønske, jeg var bedre til… at sige nej. Jeg siger for tit ja til møder og til at stille op til alverdens ting. Og det gør, at det tit bliver andres dagsorden mere end min egen, der kommer til at fylde.

Mit bedste karriereråd er… at lysten skal drive værket. Man skal vælge et arbejde, som man synes, er sjovt. Det kan godt være, at det ikke er selve arbejdet, der er så fantastisk, men så kan det være, man har nogle dejlige kolleger. Man skal ikke gå efter, hvad andre synes, man bør stræbe efter, eller hvad man tror, der er prestige i. Og så skal man huske at gribe de chancer, der kommer ens vej. Min egen karriere har også været præget af tilfældigheder, og det er jeg glad for, når jeg ser tilbage.

En god kollega for mig er… én, der kommer med en lille opmuntring, hvis de kan se, at der er et eller andet, der er svært, og som hjælper én, hvis man har brug for det.

En person, jeg er særligt inspireret af, er… Obama. Jeg var meget begejstret for den måde, han talte om håb på – i stedet for frygt. Det tror jeg virkelig, vi har brug for. Der er nok, der vil skræmme os og pege på alle mulige farer ude i horisonten. Og så er han jo i øvrigt også advokat.

På mit natbord ligger… Henning Fonsmarks bog ”Historien om den danske utopi”. Jeg læser meget politisk litteratur, men jeg kan også godt lide ”rigtige” bøger. Jeg kan varmt anbefale, at man læser noget af Peter Højrup. Han er en fantastisk forfatter.

Om 10 år håber jeg på… at mit helbred stadig er godt, at mine børn klarer sig godt, og at min hustru og jeg holder en dejlig lang ferie. Til den tid er jeg 69. Så der skal jeg så småt overveje at gå på pension.