Dansk ja vil styrke nato 

Vil Putin blive glad for et nej? Ja, nærmest lykkelig. Han vil se det som et lys i mørket og tolke det som en splittelse i EU. Han vil blæse nej’et op, så det kan overskygge Finlands og Sveriges overvejelser om medlemskab af NATO.

Dybest set handler folkeafstemningen om solidaritet. Solidaritet med det ukrainske folk, som heltemodigt kæmper for frihed – også på vores vegne. Solidaritet med de gode kræfter i Finland og Sverige, som ønsker landene med i NATO. Og solidaritet med USA, som ønsker, at vi europæere skal bære en større del af ansvaret for vores egen sikkerhed.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet. Desuden kan vi ikke deltage i EU’s militære operationer og stiller hverken med soldater eller udstyr.

Det er en sær mangel på solidaritet, at vi kobler os ud af samarbejdet, når EU leder en militær operation – f.eks. en fredsbevarende mission, minerydning eller evakuering.

Verden har forandret sig
Forsvarsforbeholdet blev indført for 30 år siden. Siden har verden forandret sig. Troen på, at frihed og demokrati ville sejre overalt efter kommunismens og Sovjetunionens sammenbrud, har lidt et knæk. I 2008 angreb Rusland Georgien, i 2014 angreb de Ukraine og tog Krim med magt. Og i februar indledte Rusland et totalangreb på Ukraine for at knække demokratiet og gøre Ukraine til en lydstat. Men Putins krig er ikke gået efter planen - takket være modig ukrainsk modstand og vestlig enighed om våbenleverancer og omfattende sanktioner.

Tværtimod har russerne skubbet Finland og Sverige nærmere på NATO. Et dansk ja i juni vil sende en klar besked til Putin: Vi styrker nu solidaritet og samarbejde i Europa og NATO.

Nej-siden har disket op med alle mulige skræmmebilleder – primært fatamorganaet om en EU-hær. Den eksisterer ikke i virkeligheden og kommer aldrig til det.

Vi har heller ikke nogen NATO-hær. Vi har nationale militære styrker. Disse kan hvert land suverænt beslutte at stille til rådighed for NATO. Operationerne bliver besluttet i NATO’s råd, men hvert land bestemmer selv, om det vil bidrage.

På samme måde fungerer EU’s forsvarssamarbejde. Rådet beslutter operationen. Landet beslutter, om og hvordan det vil bidrage. Uden forsvarsforbeholdet bliver Danmark stillet i EU akkurat, som vi allerede er i NATO. Vi mister intet, men får mere indflydelse.

Vi må tage mere ansvar
I mange generationer fremover vil Europa være afhængig af USA, når det gælder sikkerhed. NATO vil forblive hjørnestenen i Danmarks og Europas sikkerhed. Men amerikanerne forventer, at vi europæere betaler mere og tager mere ansvar for egen sikkerhed.

Danmarks sikkerhed er allerede garanteret af NATO. Men ved at fjerne undtagelsen bliver vi en stærkere del af fællesskabet og viser solidaritet med Ukraine, Europa og USA.