Økonomi og vækst

Ellemann: Vi vil sænke elafgiften markant

Ventres formand Jakob Ellemann-Jensen vil sænke elafgiften i de næste seks måneder for alle danskere.
 

4. september 2022 kl. 20:54

Inflationen raser i øjeblikket og rammer danskerne hårdt på pengepungen. Det er en alvorlig krise, som Danmark står midt i. Venstre foreslår nu at sænke elafgiften markant for alle danskere i de kommende seks måneder i vinterhalvåret.

Venstre vil sikre politisk tryghed om danskernes økonomi. Derfor vil partiet komme med en række tiltag, som skal give danskerne flere penge mellem hænderne.

Det første tiltag, som Venstre foreslår, bliver at sænke elafgiften til EU's minimumssats på 0,8 øre per kilowatttime for alle danskere. 

Elafgiften er i dag over 70 øre per kilowatttime, så er der tale om en massiv lettelse, som vil give lidt luft til de hårdt trængte danskere.

”Inflationen er tårnhøj i øjeblikket, og det skaber stor usikkerhed for mange mennesker og helt almindelige familier. Derfor foreslår vi nu at sænke elafgiften til det allerlaveste niveau. Det vil være en økonomisk håndsrækning, som kommer alle danskere til gode,” siger Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre.

 Venstre vil finansiere sænkningen af elafgiften ved at sænke rammen for de offentlige anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. 

Derudover foreslår Venstre at finansiere tiltaget ved at bruge de midler, som staten lige nu sparer ved, at vedvarende energi ikke behøver støtte i en periode med meget høje energipriser.

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste