Sundhed og velfærd

Flere organdonorer kan give alvorligt syge danskere og deres kære nyt håb

Af Sophie Løhde, sundhedsminister

11. februar 2024 kl. 10:52

28 danskere døde sidste år, mens de ventede på at få et nyt organ. Det er desværre flere, end vi har set de seneste år. Selvom danskerne er positive overfor organdonation, så mangler der organer. Et doneret organ kan i den ulykkeligste og mest meningsløse stund give nyt liv og håb til et andet menneske. Derfor ønsker regeringen at styrke organdonationen i Danmark og ændre samtykkemodellen til ”aktivt fravalg”.

Ved udgangen af 2023 ventede mere end 400 danskere på at få den altafgørende telefonopringning. Meldingen om, at der nu er et nyt hjerte, en ny lunge, en ny nyre - et nyt organ til dem. Det er en forfærdelig uvished at gå rundt med. Og de ved, at ikke alle oplever at få det opkald, og at de kan dø, mens de venter.

Som regering vil vi gerne arbejde for, at færre skal gå rundt med den uvished. At flere oplever at få meldingen om, at der nu er et donororgan klar. Men det kræver – ganske enkelt – flere organdonorer.

Betydningen af blot én organdonor mere kan ikke overvurderes. Én donor kan ændre livet for op mod syv af de over 400 danskere, der stod på venteliste ved udgangen af 2023. Give muligheden for at se sine børn og børnebørn vokse op.

Og selvom langt størstedelen af danskere er positive over for organdonation, så er det i dag kun 28 procent af danskerne, der har registreret, om de ønsker at være organdonor eller ej.

Det er vigtigt at understrege, at pårørende selvfølgelig stadig vil blive spurgt, hvis en borger ikke har taget stilling. Og det vil også til hver en tid være muligt at vælge organdonation fra – eller i øvrigt ændre holdning. 
Sophie Løhde, sundhedsminister

Og selvom langt størstedelen af danskere er positive over for organdonation, så er det i dag kun 28 procent af danskerne, der har registreret, om de ønsker at være organdonor eller ej.

Mere end to tredjedele af danskerne har altså ikke taget stilling. Eller det har de måske nok. Men de har ikke sagt det højt og registreret deres ønske i Organdonationsregistret.

I dag er ordningen sådan, at de danskere, der ikke har taget stilling, ikke anses som organdonorer. Regeringen foreslår, at samtykkemodellen ”vendes om”, så udgangspunktet vil være, at alle myndige danskere potentielt kan blive organdonorer, hvis de kommer så alvorligt til skade, at døden er uundgåelig.

Som borger vil man dermed skulle bekræfte, at man er potentiel donor. Det svarer til den model, de fleste lande i Europa har valgt. Langt størstedelen af EU-landene har allerede indført aktivt fravalg til organdonation. Og de højeste donorrater ses i overvejende grad i de lande, der har indført netop aktivt fravalg.

Det er vigtigt at understrege, at pårørende selvfølgelig stadig vil blive spurgt, hvis en borger ikke har taget stilling. Og det vil også til hver en tid være muligt at vælge organdonation fra – eller i øvrigt ændre holdning.

Vi tror faktisk, at danskerne som udgangspunkt ønsker at hjælpe andre, hvis de kan. Derfor vil vi gerne starte en dialog med danskerne, med Folketingets partier og med relevante organisationer om det her spørgsmål. Samtidig anerkender vi, at der er tale om et svært etisk spørgsmål, hvor der naturligvis skal være plads til at have forskellige holdninger.

Det er vores håb, at dialogen vil resultere i, at flere tager stilling til, om de ønsker at være organdonor og dermed potentielt redde liv.

 

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste