Flere unge skal have et fritidsjob

Undersøgelser peger på, at unge med fritidsjob senere i livet klarer sig bedre i forhold til arbejde og uddannelse. I Venstre har vi længe arbejdet for bedre muligheder for fritidsjob, og med regeringens udspil tager vi nu et vigtigt skridt i retning af at gøre det til virkelighed.

Unge menneskers første møde med arbejdsmarkedet skal naturligvis være trygt. Men i dag er der regler, der spænder ben for unges mulighed for at have et fritidsjob ved at sætte meget snævre rammer for, hvornår og hvordan unge må arbejde. Hvis du f.eks. er 15 år og går i 9. klasse, må du ikke betjene softicemaskinen på den lokale café. Men har du afsluttet 9. klasse, må du godt. Også selvom du stadig er 15 år.

Vi vil nu forenkle reglerne, så unge må udføre langt flere arbejdsfunktioner og arbejde med ufarlige maskiner. Med udspillet tager vi et nødvendigt og grundigt opgør med en lang række rigide regler - uden at gå på kompromis med unges tryghed og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Det skal gøre det nemmere for de unge. Og det skal gøre det nemmere for de virksomheder, der skal ansætte de unge.

Men selvfølgelig har økonomien også noget at sige, når unge skal beslutte sig for, om de vil tage et fritidsjob. For dem skal det også kunne betale sig at arbejde. Derfor foreslår regeringen, at arbejdsmarkedsbidraget afskaffes for unge under 18 år, så de får flere penge mellem hænderne, når de sidder bag kassebåndet, cykler med aviser eller stiller bøger på plads på biblioteket. I dag oprettes skattefrikortet først automatisk, når man fylder 15 år. Det sænker vi nu til 13 år, så 13-årige og 14-årige slipper for bøvlet med selv at skulle oprette det hos Skattestyrelsen.

Et fritidsjob er en af de bedste investeringer, man som ung kan give sig selv. Og at få unge i fritidsjob er en god investering i Danmarks fremtid. Derfor mener vi selvfølgelig, at flere unge skal have gavn af et fritidsjob, og med regeringens udspil sikrer vi bedre muligheder for fritidsjob, og gør det mere attraktivt.