Fremtidens uddannelser skal passe til de unge og arbejdsmarkedet

Derfor er regeringen i gang med et gennemgribende reformarbejde, der skal styrke hele uddannelsessystemet – fra grundskolen til de videregående uddannelser. Vi har lavet en markant frisættelse af folkeskolen. Vi har investeret i kandidatuddannelserne.

Nu er turen kommet til at forbedre vores ungdomsuddannelser samt de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Regeringen har fremlagt to ambitiøse reformudspil, der skal sikre, at de unge oplever et uddannelsessystem, der passer til dem og deres drømme.

Uddannelser tættere på de unge og fortsat 10. skoleår på efterskolerne

Vores ungdomsuddannelser matcher i dag ikke de unges ønsker og behov i tilstrækkelig grad. Nogle savner mere praktisk undervisning, mens andre ønsker større boglige udfordringer. Samtidig ønsker mange unge også mere tid til at vælge retning og samtidig opleve et godt ungemiljø, hvor man kan gå til gymnasiefest om fredagen, møde jævnaldrende og danne venskaber for livet.

Og så vil de unge gerne gå på en uddannelse tæt på, hvor de bor. Samtidig ser vi ind i en fremtid med markant færre unge, især uden for de største byer. Det udfordrer allerede mange skolers økonomi, og udfordringerne bliver kun større i fremtiden, hvis vi ikke gør noget.

Regeringen foreslår at lave en helt ny gymnasial uddannelse, der kommer til at hedde epx – erhvervs- og professionsrettet gymnasium. Med epx får endnu flere unge adgang til gymnasiet med jævnaldrende og et godt ungemiljø.

Epx vil være en toårig gymnasial uddannelse, hvor de unge vil møde en undervisning, der kombinerer det boglige og det praktiske. Men hvor de kan vente lidt med at vælge en bestemt retning. Samtidig har det været vigtigt for Venstre, at uddannelsen holder dørene åbne, uanset om man senere vil være murer, frisør, sygeplejerske, ingeniør eller læse engelsk på universitetet. Det sikrer vi med udspillet.

Epx vil være et attraktivt tilbud for mange af de unge, der i dag går i 10. klasse i en grundskole eller på en erhvervsskole. Som led i reformen nedlægges 10. klasse derfor som et selvstændigt tilbud og integreres delvist i epx.

Det har været helt afgørende for Venstre at værne om landets efterskoler, som er en meget vigtig del af det danske uddannelsessystem. Derfor vil det fortsat være muligt for unge at tage 10. skoleår på efterskolerne. Efterskolerne spiller en meget stor rolle for unge menneskers trivsel og dannelse. Og efterskolerne har også betydning for mange lokalsamfund i Danmark. 

Vi vil også hæve adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser, så vi sikrer et højt bogligt niveau, der forbereder de unge til videregående uddannelser.

Med reformen får de unge bedre valgmuligheder og mere tid til at vælge deres vej i livet.

Flere skal vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Vores velfærdssamfund står på skuldrene af dem, der hver dag arbejder tæt på mennesker – vores pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere – og af de dygtige mennesker, der bygger og udvikler samfundet, såsom bygningskonstruktører og datamatikere. Men i dag vender alt for mange unge ryggen til disse vigtige uddannelser. Søgningen til velfærdsuddannelserne falder, frafaldet er for højt, og alt for mange føler sig ikke godt nok klædt på til det arbejdsmarked, der venter dem.

Vi ønsker at vende den udvikling. Vi ønsker at skabe uddannelser, der ruster de studerende bedre til den virkelighed, de møder efter endt uddannelse.

Vi vil investere massivt i de enkelte uddannelser, så vi kan styrke kvaliteten og øge den praksisnære undervisning – noget som Venstre også gik til valg på at prioritere i 2022. Vores pædagoger, sygeplejersker og datamatikere skal uddannes tættere på virkeligheden, med flere undervisningstimer, bedre praktik og større mulighed for at specialisere sig.

Vi ønsker også, at det bliver lettere at videreuddanne sig gennem hele livet. Vi skal have et uddannelsessystem, hvor man kan skifte spor, bygge videre på sine kompetencer og hele tiden udvikle sig – uanset om man kommer direkte fra gymnasiet, drømmer om et sporskifte, eller er en faglært, der drømmer om at tage næste skridt i karrieren.

Alt i alt sætter vi en klar retning for, at fremtidens professions- og erhvervsrettede uddannelser både skal tiltrække flere og ruste de studerende bedre til det arbejdsmarked, der venter dem. Det sikrer både kvalificeret arbejdskraft til vores velfærdssamfund og giver flere muligheden for at gøre en forskel i samfundet.

Forandringer, der forbereder os på fremtiden

Med reformerne løfter vi vores uddannelser. Reformen af ungdomsuddannelserne koster i sig selv 2,3 mia. kr. årligt. Og med reformen af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser prioriteres 2,1 mia. kr. årligt. Det er en markant styrkelse af vores uddannelser.

Vi er overbeviste om, at vores forslag vil betyde, at flere unge lander på den rette hylde – uanset om deres drømme handler om at arbejde med mennesker, med deres hænder eller ved et skrivebord. Forandringer, der ikke bare er for nutiden, men som forbereder os på fremtiden.