Hver en sten skal vendes i mink-skandalen

For ikke nok med at et helt erhverv ulovligt og unødvendigt er blevet udryddet, og at tusindvis af mennesker har fået smadret deres livsværk med et enkelt fingerknips, så er regeringens – og særligt statsministerens – ageren med bortskaffelse af bevismateriale en skandale i sig selv.

Hun og hendes tre topmedarbejdere har slettet alle SMS’er med relation til sagen, og nu ved vi også, at statsministeren aktivt har modarbejdet Granskningskommissionens forsøg på at få adgang til al kommunikation om sagen.

Der gik 132 dage fra kommissionen bad Statsministeriet udlevere SMS’erne, til Statsministeriet svarede, at de ”desværre” var blevet slettet. Hvorfor skulle det tage 132 dage at svare? Særligt når IT-eksperterne samstemmigt fortæller, at genskabelse af slettet data bliver sværere, jo længere tid, der går.

Men sagen stopper desværre ikke her.

For da kommissionen beder Statsministeriet genskabe SMS’erne, ignorerer Statsministeriet i 46 dage henvendelsen. Først da sagen kommer til offentlighedens kendskab – og der opstår et politisk pres – går statsministeren fodslæbende med til at forsøge at genskabe SMS’erne.

Det efterlader jo det helt åbenlyse spørgsmål: Hvad er det, Mette Frederiksen prøver at skjule? Og hvornår begyndte sletningen af SMS’erne egentlig? Og hvem var det, der rådgav hende til at slette dem?

Det er ikke tekniske spørgsmål. Det er ikke noget, som statsministeren bare kan krybe udenom.

Disse spørgsmål, har vi krav på at få besvaret. For denne sag er for vigtig til, at noget skal forblive skjult. Alt skal frem i lyset, og Venstre vil forfølge sagen helt til enden.