Interview med Jakob Ellemann-Jensen: Her er mit succeskriterium

Vinduerne står på vid gab, og ærmerne er rullet så langt op, som skjorten tillader. Varmen ligger som en dyne på Jakob Ellemann-Jensens hjørnekontor på Christiansborg. Han skænker iskold Faxe Kondi i et glas og tager en tår, inden han læner sig frem.

”For mig er punktet om frihed den samlende ramme om det hele. Det er muligheden for at leve, som du gerne vil. Ikke blot en anerkendelse af, men en begejstring over, at mennesker er forskellige og vil noget forskelligt. Gudskelov”.

”Under den nuværende regering er den frihed under pres. Vi ser det med tvangsfordeling af gymnasieelever, ønskerne om at indskrænke det frie valg for ældre og så videre. Så det er dét, jeg vil måles på som statsminister: Har danskerne fået mere frihed og flere muligheder? Det er succeskriteriet”, siger Venstres formand. 

Klimaet kalder på handling

Foran sig på bordet har han de seks mærkesager, Venstre går til valg på, og som udgør fundamentet i Venstres politiske projekt. Formanden tager først hul på den grønne omstilling.

”Vi må ærligt sige, at det ikke var i Venstre, virkeligheden først stod klart. Selv er jeg fra barnsben opdraget til at behandle naturen ordentligt, men omfanget og nødvendigheden af at handle er først gået op for mig i løbet af de 11 år, jeg har siddet i Folketinget”, siger Jakob Ellemann-Jensen.

For formanden har sommerens skovbrande i Europa understreget vigtigheden.

”Selv langt op i Tyskland har der været brande. Sommeren har sat endnu en stor, fed streg under, at vi må og skal løse denne udfordring. Det er min politiske generations absolut vigtigste opgave. Derfor er vi som borgerligt og liberalt parti også nødt til at have nogle realistiske svar. Det er afgørende, at vi gør dette til en mulighed for dansk erhvervsliv i stedet for at sende arbejdspladser og udledninger til udlandet, hvilket er venstrefløjens svar”. 

Måske det stammer fra hans militære baggrund, men Jakob Ellemann-Jensen afviser al snak om panik og klimaangst. 

”Begge dele fører til irrationelle beslutninger. At gå i panik er det værste i enhver situation. Men jeg er dybt bekymret, og derfor skal vi vise handlekraft. Her nytter forbud og afsavn ikke, for de næste generationer vil ikke finde sig i at have færre muligheder end de foregående. Klimaudfordringen skal gøre Danmark rigere, ikke fattigere. Ellers kan vi ikke være et foregangsland”.

Vi er alle tandhjul i en større maskine

Ikke kun det danske sensommervejr giver sved på panden på Christiansborg for tiden. Med de radikales valgtrusler nærmer et folketingsvalg sig. Og Venstre er klar.

På tre uger har partiformanden på tre pressemøder præsenteret ny politik. Senest et nyt udspil om, at det skal kunne betale sig at arbejde.”

Det her er vigtigt for mig, fordi jeg i min grundkerne finder det rimeligt, at der er forskel på at være på passiv forsørgelse og være i arbejde”, siger Jakob Ellemann og fortsætter: ”Det er vigtigt for mennesker at være i arbejde. Fra helt ung har jeg gået med aviser, gjort rent i et murerfirma og været skrotbisse i Sydhavnen, før jeg senere blev koncernjurist og politiker. Det har altid haft en kæmpe værdi for mig at være et lille tandhjul i en større maskine. Det er sundt at få ind under huden”.

Sideløbende med udspillet har Venstre kørt en kampagne, der sætter lys på, hvor meget en familie med tre børn kan modtage i ydelser. Her siger kritikerne, at Venstre sparker til folk, der ligger ned. Det får formanden til at rette sig op i stolen og skære igennem:

”Der er nødt til at være tydelig forskel på at gå derhjemme og at gå på arbejde. Det er mest rimeligt. Og jeg ville føle, at jeg sparkede til nogen, der lå ned, hvis jeg ikke også politisk tog ansvar for at få mennesker i arbejde – og det er også en del af vores udspil”.

For formanden handler det om at tage ansvar for eget liv. Både når det kommer til dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og dem, der er kommet til Danmark, fra andre lande. For når arbejdsfrekvensen er vidt forskellig for danskere generelt og ikke-vestlige indvandrere, så skærer det dybt i Ellemann-Jensens liberale hjerte.”

I misforstået godhed har vi alt for længe stillet for få krav til folk, der kommer til vores land. Vi skal møde mennesker med forventninger. Andet kan vi ikke være bekendt. Ingen kan alt, men alle kan noget. Især lige nu, hvor arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft. Integration er først og fremmest et individuelt ansvar, som påhviler den, der kommer hertil. Det skal vi turde sige højt”

Et sundhedsvæsen under pres

I juni tog Jakob Ellemann-Jensen en sidste afsked med sin far, fhv. Venstre-formand og tidl. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen. Forløbet gav den nuværende formand en del berøring med sundhedsvæsenet.

Og Jakob Ellemann-Jensen tænker sig grundigt om, før han formulerer udfordringerne i sundhedsvæsenet: ”Jeg må sige, at mine egne møder med sundhedsvæsenet har været rigtigt gode. Senest i forbindelse med min fars død, hvor han var indlagt en lille uges tid. Her mødte vi søde, dygtige og professionelle mennesker. Samtaler med personalet viste dog tydeligt, at det er et system under massivt pres. Et system, der mangler arbejdskraft, og som har store problemer med ventelister”, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han ser frem for sig og vejer sine ord, inden han svarer. På den ene side er han dybt taknemmelig for den behandling, hans far fik, på den anden side både ser og anerkender han de udfordringer, sundhedsvæsenet har.

”Det er ansvarsfulde mennesker, som er klemt, fordi de ikke kan give borgerne den service og omsorg, som de gerne vil. Og som borgeren med rette kan forvente. Det, forstår jeg godt, er frustrerende, og det er et område, Venstre kommer til at prioritere højt, når vi får ansvaret. Patienten skal i centrum, og medarbejderne skal sættes fri til at gøre deres arbejde”.

Frihed er forudsætningen for alt

Inden sin død nåede Uffe Ellemann-Jensen at se danskerne stemme ja til at fjerne det forsvarsforbehold, som han selv havde indført, men hadede som pesten. Han nåede også at se Venstre være med i en aftale om at hæve forsvarsbudgettet markant til 2 pct. af BNP. Noget, der glædede både far og søn.”

Baggrunden for fjernelsen – invasionen af Ukraine – er dybt tragisk, men vi har fået øjnene op for, at fred og frihed ikke kommer af sig selv. Vi skal tage et større ansvar for vores sikkerhed, for det er forudsætningen for, at vi kan indfri alle de andre mærkesager”.