Kommunale vagter skal sikre mere tryghed i kommunerne

De uniformerede tryghedsvagter skal for eksempel være med til at sikre trygheden i områder, hvor der bliver begået mange indbrud eller få støjende unge til at skrue ned for musikken.

”For Venstre er det afgørende, at vi øger trygheden, så alle kan opholde sig frit i det offentlige rum, og jeg er glad for, at vi nu giver kommunerne et konkret værktøj til at øget trygheden på alt fra S-togstationer til udsatte boligområder og offentlige gader. Det er noget som kommunerne har efterspurgt længe, og jeg er sikker på at tryghedsvagterne kan være med til at sikre, at færre danskere skal opleve at være utrygge, når de bevæger sig rundt i det offentlige rum, siger Venstre retsordfører, Preben Bang Henriksen

Det allervigtigste for trygheden i Danmark er stadigvæk politiet. Derfor får kommunale tryghedsvagter ikke politimæssige beføjelser. De kan f.eks. ikke udstede bøder eller foretage anholdelser. Tryghedsvagterne vil derimod have et tæt samarbejde med politiet, da de udgør et supplement til politiets arbejde med at opretholde ro og orden.

”Jeg er sikker på, at alene tryghedsvagternes tilstedeværelse med bl.a. kropskameraer vil være med til at dæmpe gemytterne, derudover så får de en direkte telefon til kontrolcentralen på politigården, så de hurtigt kan få hjælp af politiet, hvis det skulle være nødvendigt. Derudover så er det værd at nævne, at det var Venstre der, sammen med de andre borgerlige partier, tilbage i 2020 første gang foreslog, at der skulle være kommunale tryghedsvagter, så det er dejligt, at vi her knap tre år senere endelig kan se frugten af vores arbejde”, afslutter Preben Bang Henriksen.

Det bliver op til den enkelte kommune, om man vil gøre brug af forsøgsordningen med tryghedsvagter, som løber fra den 1. juli 2023 til den 1. juli 2026. Herefter bliver den evalueret med relevante brancheorganisationer og politiet med henblik på at vurdere, om ordningen skal fortsætte.