Miljøminister mere af navn end af gavn

Det gælder bl.a. sagen om etableringen af naturnationalparker, hvor ministeren har trukket en ”Christiansborg-løsning” ned over de lokale beboere, der ikke har haft mulighed for at gøre indsigelse mod store indhegninger med deraf mindre adgang til friluftsliv og dårligere dyrevelfærd bag hegnet.

I sagen om dumping af forurenet slam i Køge Bugt har ministeren skjult et særdeles kritisk brev fra den svenske miljøminister for Folketinget. Senest er det også kommet frem, at vurderingen af miljøpåvirkningen, når slammet dumpes, bygger på en 40 år gammel artikel fra USA, som alle eksperter undsiger. Alligevel har Miljøstyrelsen godkendt planen. Heller ikke her ønsker miljøministeren at udtale sig.

For nylig kom det frem, at Naturstyrelsen sælger træ fra danske statsskove til russere med meget tætte forbindelser til Putin. Miljøministeren insisterer alligevel på at fortsætte handlen, og dermed er den danske regering med til at finansiere Putins krig i Ukraine.

Til trods for, at der er over 38.000 jordforureninger over hele landet stemte S-regeringen imod Venstres forslag om at afsætte flere midler til regionernes indsats med jordoprensning og PFOS. Så meget for at ville passe på danskernes drikkevand.

Og så er der de sager, hvor natur og miljø er særligt sårbare, men hvor miljøministeren ikke beskytter områderne, når der f.eks. skal opsættes store energianlæg. Et eksempel er Jammerland Bugt ved Kalundborg, som er spisekammer for den truede edderfugl. Alligevel går ministeren ikke ind og beskytter området mod opsætning af kystnære vindmøller, som med fordel kunne placeres længere ud på åbent hav.

Konklusionen er desværre meget entydig: Miljøministeren er mere af navn og knapt så meget til gavn for miljøet og naturen.