Mindeord til Ester Larsen

Jeg husker bedst Ester for hendes tid som sundhedsminister i Schlüter-regeringen. Udefra så jeg en politiker, som altid udviste en enorm eftertænksomhed og en besindighed, man ellers ikke tit ser i politik. Når Ester talte, kunne du være sikker på, at der var tænkt over tingene på forhånd – og ordene faldt altid med sådan en autoritet, der kun kan opstå ud af enorm indsigt.

Og det var som sundhedsminister, at hun leverede en af sine største præstationer som politiker: Nemlig at indføre det frie sygehusvalg for alle danskere. Det er liberal sundhedspolitik, når det er allerbedst. Patienten før systemet. Det er ingen underdrivelse at sige, at det i høj grad er Ester Larsens skuldre, vi står på, når vi laver sundhedspolitik i Venstre i dag. Og det er intet tilfælde, at det var under Ester Larsens ministertid, at jeg valgte at melde mig ind i VU.

Efter jeg selv blev aktiv i politik, fik jeg fornøjelsen af at lære Ester at kende, da vi sad sammen i Venstres folketingsgruppe fra 2001-2005. Der var ingen tvivl om, at hun var lige så viljestærk og bestemt, som hun fremstod på fjernsynet. Men omvendt var hun også et menneske, der besad en masse varme, humor og ordentlighed. Ester var et levende bevis på, at ambition og empati langt fra behøver at være hinandens modsætninger.

Selvom Ester stoppede i Folketinget i 2005, forblev hun dybt engageret i den politiske debat i Danmark, hvor hun blandt andet blev næstformand i Etisk Råd – en position, som passede perfekt til hendes eftertænksomme væsen.

Og i Venstre havde vi ligeledes fornøjelsen af Ester mange år efter, at hun havde trukket sig tilbage som folkevalgt. Hun mødte trofast op til møder, arrangementer og komsammener indtil det sidste, og det vidner om en helt særlig dedikation og loyalitet over for partiet.

For Ester holdt utroligt meget af Venstre. Og som formand vil jeg gerne gøre det klart, at Venstre også holdt utroligt meget af hende.

Ære være Ester Larsens minde.