Morten Løkkegaard kåres til mest indflydelsesrige dansker i Europa-Parlamentet

Årets Europadag kan fejres med en særlig kåring, som vi i Venstre bør bryste os af frem mod valget til Europa-Parlamentet næste sommer.

Jeg er stolt og glad for at kunne fortælle, at jeg er blevet vurderet til at være den 31. mest indflydelsesrige parlamentariker, og dermed den højst placerede dansker på listen med over 705 politikere. Faktisk er jeg en af to danskere i top 100.

Det er en stor ære at få så fornem en placering, og jeg skal med det samme takke mit team for deres indsats, som har været med til at sikre mig kåringen.

Dernæst skal lyde en stor tak til mine Venstre-kolleger i Bruxelles, Asger Christensen, Erik Poulsen samt Linea Søgaard-Lidell og Søren Gade, der nu er rejst hjem til Folketinget. De har alle trukket et imponerende stort læs og sat tydeligt liberalt og dansk aftryk på EU-lovgivningen.

Venstres Bruxelles-bande har gennem de sidste fire år sat os tungt på betydningsfulde poster i parlamentet. Netop det belønnes vi for med kåringen.

Selve undersøgelsen bag bør tages med et gran salt, men samtidig kan vi sagtens glæde os over det rygklap, som placeringen er et udtryk for. Og ligeledes er det for mig en motivation for at fortsætte på højeste blus indtil allersidste dag før parlamentsvalget i juni 2024.

Valgkampen banker lige så stille på døren, og vi skal uden tvivl vise danskerne, at vi er partiet, der sikrer indflydelse og dansk aftryk på EU-politikken. Præcis, som vi har gjort siden 2019 og i tidligere mandatperioder.

Kåringer er dog ikke det eneste, vi skal dvæle ved på denne mærkedag.

Tilliden til EU vokser i Danmark
Europadagen 9. maj markerer traditionen tro begyndelsen på det europæiske fællesskab, der har gennemgået en enorm udvikling fra da Schuman-deklarationen for 73 år siden lagde fundamentet for EU. Og udviklingen i fællesskabet fortsætter hastigt.

Alene siden det seneste valg til Europa-Parlamentet har vi kæmpet os igennem en pandemi, der krævede europæiske løsninger, og nu en energi- og inflationskrise, som er forårsaget af krigen i EU’s baghave.

Det er åbenlyst, at disse globale kriser og krige kalder på løsninger, der rækker ud over Danmarks grænser. Under pandemien trådte EU i karakter og hjalp med at afværge coronakatastrofen:  

Vi gennemførte fællesindkøb af vacciner og begyndte at udfærdige et pandemiberedskab, så vi er bedre forberedt til fremtidige pandemier. Samtidig sørgede EU for hjælpepakker til medlemslande, så vi kunne holde hånden under hårdtramte virksomheder, der led under nedlukningen af samfundet.  

Siden pandemien har det europæiske fællesskab desuden været igennem en historisk energikrise. Pludselig blev det afsløret, hvor afhængige europæiske lande var af Putins gasledninger, og behovet for at fremrykke den grønne omstilling og afvænningen fra autokrat-gas stod næsten pinligt klart for fællesskabet.  

Derfor gjorde EU det blandt andet muligt at øge tempoet i medlemslandenes opsætning af vind- og solenergi, så vi snarest muligt er fri fra Putins jerngreb om europæisk energiforsyning.

En af de næste udfordringer, som Danmark og vores allierede i EU står foran er sikkerhedstruslen:  

Krigen i Ukraine stiller nye krav til fællesskabets forsvarssamarbejde og sikkerhedspolitik. Derfor er det vigtigt, at Danmark sidste år tilsluttede os EU’s forsvarssamarbejde, så vi lettere kan koordinere fællesskabets forsvar mod krigsliderlige autokrater.

Moderne krig kræver desuden nye forsvarsvåben. Russisk og kinesisk støttede hackere angriber konstant vores hospitaler, myndigheder og virksomheder; internethære spreder manipulerende, misvisende desinformation på sociale medier for at underminere vores demokratiske valg; og russiske agenter overvåger samt kortlægger vores sårbare energi- og internetkabler under havoverfladen.

Vi står med et akut behov for at styrke vores forsvar mod disse trusler. Og den eneste måde er at ruste Danmark til den krig, vi reelt står midt i, er gennem det europæiske fællesskab.

Det er således glædeligt, at Kristeligt Dagblad for nylig beskrev den stigende tillid til EU i Danmark. Succesfuld krisehåndtering vurderes at være en af grundene til, at tilliden til fællesskabet vokser. Erkendelsen af, at Danmark skal løse de globale kriser via EU, lader nu til at være en realitet blandt en voksende andel af den danske befolkning.  

Med kåringen og den voksende tillid til EU som rygvind skal vi nu gøre os klar til parlamentsvalget i 2024.