Nu sætter vi folkeskolen fri

I dag fremlagde regeringen en lang række forslag, der skal sætte folkeskolen fri fra mange af de regler og mål, der i alt for mange år har eksisteret i folkeskolen. Det er regler og mål, som tager tid fra lærerens undervisning. Når vi sætter folkeskoleskolen fri, giver vi mulighed for, at folkeskolen i langt højere grad kan fokusere på kerneopgaven – børnenes faglige udvikling, dannelse og trivsel.

I dag skal undervisning i folkeskolen leve op til mere end 4.300 mål, og det siger sig selv, at det er fuldkommen umuligt at finde hoved og hale i så mange retningslinjer. Derfor har vi som mål, at mindst 90 pct. af de mål skal sløjfes, og det skal helt generelt være op til den enkelte skole, hvordan undervisningen skrues sammen. 

Vi tror på, at man på den enkelte skole kan træffe det valg, og vi har tillid til lærernes faglighed. For lærerne er langt bedre til at tilrettelægge undervisningen, end vi nødvendigvis er det fra Christiansborg.

Den frihed betyder f.eks., at hvis man vil sløjfe projektopgaven i 9. klasse, så gør man det, og vil man oprette spansk som valgfag, så gør man det. Frihed under ansvar.

Som et bærende element vil undervisningen i højere grad skulle tilpasses den enkelte elev. Dermed kan vi sikre, at elevernes faglige niveau styrkes – for målet er, at eleverne skal lære mere, end de gør i dag. F.eks. vil der være mere opdelt undervisning, flere valgfag, og den skoletrætte elev kan et par dage om ugen få mulighed for at møde ind på en arbejdsplads eller den lokale erhvervsskole, hvor man i højere grad lærer med hænderne.

Men en stærkere sammenhæng mellem praktisk og teoretisk undervisning gør det ikke alene, og derfor lægger vi også op til at afsætte mere end to milliarder kroner, der i de kommende år skal bruges på at forbedre skolernes faglokaler. Desuden lægger vi op til at indføre langt mere praktisk undervisning, ligesom det vil være muligt for skolen at oprette flere undervisningstimer med to lærere. Det vil kunne sikre en højere grad af fordybelse. Det er alle gode tiltag, som vi i Venstre er meget begejstrede for.

Det er også meget glædeligt, at vi med de nye tiltag lægger op til, at skolebestyrelsernes indflydelse skal styrkes, og at der bliver mulighed for, at man lokalt kan styrke bestyrelsen med repræsentanter fra lokale foreninger og det lokale erhvervsliv. I Venstre har vi i mange år været varme fortalere for landets friskoler der – uden at skele til de tusindvis af læringsmål, som centraladministrationen har udviklet – kan tilrettelægge undervisningen efter elevernes behov og ønsker. Nu lader vi os inspirere af den model på landets folkeskoler.

Det er tiltrængt. For over årene er der fra centralt hold blevet indført alt for mange centrale krav til folkeskolens undervisning. Det er sket med de bedste intentioner, og vi betvivler ikke, at de enkelte regler kan begrundes i sin egen ret. 

Men samlet set har de mange regler og læringsmål efterladt skolen, hvor vi nærmest har udelukket den lokale lærer og skoleleder. Det vil vi nu lave om på.

Nu sætter vi folkeskolen fri.