Ny reform af ungdomsuddannelser: Stort fremskridt for unge og landdistrikterne

Af Stephanie Lose, næstformand og økonomiminister og Anni Matthiesen, undervisningsordfører
18. februar 2025 kl. 22:12
Sammen med SF og DF har regeringen tirsdag aften præsenteret en aftale om en reform af ungdomsuddannelserne, som blandt andet etablerer en helt ny gymnasieuddannelse - den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx.
Med aftalen leverer vi på vores ambitioner om at sikre, at alle unge får mulighed får at starte på en gymnasial ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor, i et stærk ungdomsmiljø, hvor dørene til videre uddannelse er åbne, og der er tid til at modnes og afklares.
Med aftalen sikrer vi, at de unge får flere muligheder i et uddannelsessystem, der passer til dem og deres fremtidsdrømme. Et uddannelsessystem, der passer til fremtiden.
Samtidig sikrer vi, at de små, lokale gymnasier også vil eksistere i en tid, hvor ungdomsårgangene falder markant i store dele af landet. Ja, faktisk vil der blive flere uddannelsesmuligheder i alle dele af landet, for den nye epx skal være lige så udbredt, som det almene gymnasium er i dag. Og så afsætter vi over 100 millioner kroner til, at flere unge kan komme på efterskole.
Positiv betydning for uddannelser i landdistrikter
Med den nye epx-uddannelse giver vi endnu flere adgang til en gymnasieuddannelse efter 9. klasse. Den nye uddannelse skal især forberede de unge til erhvervsuddannelserne, og til uddannelse på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Den bliver toårig med mulighed for et års overbygning, og så skal den være et tilbud til de unge, der savner en større kombination af det boglige og det praktiske i den daglige undervisning.
For de unge, der ønsker det og er afklarede om deres uddannelsesvalg, er der stadig direkte adgang til erhvervsuddannelserne.
Med aftalen hæver vi samtidig adgangskravet til de treårige gymnasiale uddannelser og styrker det faglige niveau.
Derudover bliver htx integreret i stx på en måde, der sikrer dækning med et teknisk gymnasium udenfor de største byer, men hvor der fortsat kan opretholdes selvstændige tekniske gymnasier, der hvor der er grundlag for det.
Derudover ruster vi ungdomsuddannelserne til en fremtid, hvor der nogle steder vil være markant færre unge på grund faldende ungdomsårgange. Det er en udfordring, der især gælder udenfor de største byer. Hvis vi ikke gør noget, risikerer en række lokale gymnasier at måtte dreje nøglen om. Med den nye epx-uddannelse skaber vi derfor rammerne for, at der i fremtiden er fagligt og økonomisk bæredygtige ungdomsuddannelser i hele landet.
Den nye reform er et strukturelt svar på, hvordan vi fremtidssikrer ungdomsuddannelserne i landdistrikterne - og formentlig den selvstændige beslutning med størst positiv betydning for landdistrikternes uddannelsesdækning, der er truffet i årevis.
Omlægning af 10. klasse
Med reformen nedlægges 10. klasse på grundskolerne. Erfaringerne herfra integreres delvist i epx. For de unge, der bruger grundskolernes 10. klasse som et springbræt til fx erhvervsuddannelserne, hf og eux bliver epx et stærkt og sammenhængende ungdomsuddannelsestilbud med færre skift, et attraktivt ungemiljø og mere tid til afklaring og modning.
Næsten fire ud af 10 unge går i dag direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelserne og erhvervsuddannelserne. Cirka seks procent af de unge bruger grundskolens 10. klasse som et springbræt til de tre-årige gymnasiale uddannelser. Lidt flere unge vil derfor forventeligt gå direkte fra 9. klasse til det almene gymnasium, det tekniske gymnasium eller handelsgymnasiet. Det skal gymnasieskolerne naturligvis være klar til, så der er fokus på en trivselsfremmende skolestart - også her med plads til modning og afklaring.
Unge, der efter 9. klasse ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve får mulighed for at gå på den forberedende grunduddannelse, fgu, og unge, der går i specialklasse, får mulighed for at tage 9. skoleår over to år.
Flere penge til efterskolerne
Seks ud af 10 af de unge, der der i dag tilvælger det 10. skoleår går på efterskole, og efterskole-traditionen er stærk i Danmark. I forhandlingerne har det været helt afgørende for Venstre at bevare efterskolerne, som har en helt særlig rolle i forhold til at sikre unge god trivsel, dannelse og fællesskaber. Derfor er vi glade for, at unge fortsat vil kunne få oplevelser for livet i 10. klasse på efterskolerne, ligesom vi er glade for, at der nu bliver sat over 100 millioner kroner om året af til, at flere unge fra lavindkomstfamilier kan få bedre mulighed for at komme på efterskole. Det vil også være muligt at tage optagelsesprøven til gymnasieuddannelserne i 10. klasse på efterskolerne.
Samlet set investerer vi massivt i vores unge mennesker - i indhold af høj kvalitet, uddannelsesdækning i hele landet, forudsætninger for attraktive ungemiljøer og -fælleskaber for alle unge, flere valgmuligheder og mere tid til at vælge den rigtige vej i livet.
Nyhedsbrev fra Venstre
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.