Sundhed og velfærd

Regeringen sætter gang i fremtidssikringen af sundhedsvæsenet

Af Sophie Løhde

29. marts 2023 kl. 09:15

Sundhedsvæsnet, der er en af regeringens vigtigste prioriter, er under pres. For bl.a. at nedbringe ventetiderne på operationer er det nødvendigt fortsat at investere i sundhedsvæsnet og samtidig udvikle det til fremtiden.

Sundhedsvæsnet, der er en af regeringens vigtigste prioriter, er under pres. For bl.a. at nedbringe ventetiderne på operationer er det nødvendigt fortsat at investere i sundhedsvæsnet og samtidig udvikle det til fremtiden.

Med Venstres sundhedsminister Sophie Løhde i spidsen har regeringen derfor tirsdag nedsat en Sundhedsstrukturkommission, hvor førende sundhedseksperter og private aktører skal undersøge og fremlægge mulige modeller for fremtidens sundhedsvæsen.

Et sundhedsvæsen, der skal være forebyggende og sammenhængende, ligesom det skal sikre borgerne ensartet behandling af høj kvalitet – uanset hvor man bor.

”Kommissionen skal bidrage til at sætte gang i nogle grundlæggende, men nødvendige forandringer af sundhedsvæsnet, så vi løfter kvaliteten til glæde for både borgere, patienter og ansatte. Det er bydende nødvendigt, at vi udvikler og fremtidssikrer vores sundhedsvæsen”, siger Sophie Løhde.

Kommissionen får administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker i front og skal se på flere konkrete udfordringer. Det drejer sig bl.a. om forandringer i demografien og rekrutteringsudfordringer, ligesom den skal også se på de nære sundhedstilbud.

”Det er et yderst kompetent hold af mennesker, der skal komme hele vejen rundt i sundhedsvæsnet, og jeg glæder mig både til at følge arbejdet og modtage deres rapport”, siger Sophie Løhde.

Sundhedsstrukturkommissionen skal aflægge rapport i foråret 2024.

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste