Tiden er vokset fra forsvarsforbeholdet

Vores forbehold gør, at vi i dag sidder uden for, når linjerne bliver tegnet på forsvarsområdet i EU. Det er ikke til Danmarks fordel. For Venstre er det afgørende, at Danmark sidder med ved bordet, når EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik tager form.

Forbeholdet spænder helt konkret ben for, at vi kan deltage i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s afgørelser og aktioner på forsvarsområdet. Samtidig har vi ingen indflydelse på, hvilken retning EU’s forsvarssamarbejde skal have. Står det til Venstre, skal vi ikke gøre noget halvhjertet, når det gælder Danmarks og danskernes sikkerhed.

Sommerens tumultariske tilbagetrækning fra Afghanistan var en påmindelse om, at Europa og EU fremover må tage et større ansvar for sikkerhedssituationen i Europa og resten af verden. Dengang havde de færreste af os fantasi til at forestille os, at Putin ville gøre alvor af sine aggressioner på grænsen til Europa. Historien burde ellers have lært os, at vi ikke kan regne med en despot. Vi har været naive.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) offentliggjorde i december 2019 en udredning om forsvarsforbeholdet. En af konklusionerne var, at det får ”stadig større konsekvenser” for Danmark.

Der er sket meget, siden forsvarsforbeholdet blev til i 1992. Vores sikkerhedssituation har ændret sig, og verden er i dag en anden, end da forbeholdet så dagens lys for snart 30 år siden.

Som EU-ordfører glæder jeg mig derfor over, at forsvarsforbeholdet skal til folkeafstemning den 1. juni 2022. Jeg håber, at danskerne vil være med til at sikre dansk indflydelse og danske interesser ved at pensionere forbeholdet, når de sætter deres kryds.