Tidens store ligestillingsudfordring findes i indvandrermiljøerne

I Danmark bør det være en selvfølge at kunne bestemme over eget liv. De fleste steder er det også sådan. Men for mange kvinder med ikke-vestlig baggrund er virkeligheden desværre en anden. De lever ikke med de helt basale frihedsrettigheder, vi andre tager for givet. De kan ikke frit vælge deres egen kæreste, hvilken uddannelse de ønsker at tage, eller hvordan de ønsker at leve deres liv.

Alt for mange indvandrerkvinder i Danmark lever i miljøer, hvor de bliver begrænset, kontrolleret og undertrykt. De bliver af deres familie og omgangskreds udsat for social kontrol, tvunget ind i ægteskaber og risikerer i sidste ende at blive ofre for æresdrab. Alene i 2022 modtog Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune 43 henvendelser om trusler om æresdrab.

Selvom vielser af mindreårige er forbudt i Danmark, hører vi stadig om mindreårige piger, der bliver islamisk viet mod deres vilje. Vi hører om kvinder, der ikke kan få opløst deres islamiske ægteskab, og dermed fastholdes i et ægteskab mod deres vilje. Det skærer i hjertet at høre om.

Det er fuldstændig afgørende, at vi tager fat om nældens rod og sætter ind over for den parallelkultur, der eksisterer i visse miljøer. Det kræver, at vi dropper berøringsangsten og tager et opgør med værdier, der ikke hører til i et moderne, oplyst samfund som det danske. Vi politikere må træde et skridt længere frem og gribe endnu hårdere ind.

Derfor har vi i regeringen netop åbnet National Center mod Æresrelaterede Konflikter og bedt Kommissionen for Den Glemte Kvindekamp genoptage sit arbejde. Det er gode første skridt for at bekæmpe problemet, men det er kun de spæde skridt i en kamp, der fra min side bliver lige så stædig, som den er vigtig. 

Regeringen og Venstre kommer til at fremlægge flere konkrete tiltag, der skal nedbryde parallelsamfund og social kontrol. Vi hverken kan eller skal acceptere den negative sociale kontrol, der fastholder kvinder i et ufrit liv. Det hører simpelthen ikke hjemme i Danmark.