Ulve skal ikke skabe frygt i Danmark

Af Anni Matthiesen, landdistriktsordfører
28. februar 2025 kl. 13:42
Ulven er kommet for tæt på. Vi har i år set, at ulve strejfer rundt på villaveje, og nogle danskere har sågar oplevet ulve, der har nærmet sig mennesker.
Det kan ikke være rigtigt, at man i et land som Danmark skal være bange for at lade sine børn lege frit i haven eller for at gå ud med skraldet om aftenen af frygt for ulven. Vi har efterhånden også set mange voldsomme ulveangreb i Danmark på husdyr til stor gene for både dyr og avlere.
Venstre vil gøre det lettere at regulere antallet af ulve i Danmark
I Venstre kæmper vi både på Christiansborg og i Bruxelles for at gøre det lettere at regulere ulvebestanden i Danmark. Bureaukratiske regler skal ikke stå i vejen for danskernes tryghed, og derfor presser vi på, selvom det kan være en langvarig proces.
Den gunstige bevaringsstatus for ulve skal undersøges, så man ikke kun vurderer ulvebestanden ud fra biologiske faktorer, men derimod også indregner sociale og økonomiske faktorer. For ulve kan både skabe utryghed og ulveangreb kan medføre store økonomiske omkostninger.
Venstre fortsætter arbejdet.
Nyhedsbrev fra Venstre
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.