Arbejdsmarked

Ungeløftet: Et vigtigt skridt mod at få flere unge med i fællesskabet

Af Stephanie Lose, næstformand og økonomiminister, Anni Matthiesen, børne- og ungeordfører, og Kim Valentin, beskæftigelsesordfører

31. januar 2025 kl. 16:41

43.000 unge står uden uddannelse eller job. Det er 43.000 for mange. Derfor er regeringen gået sammen med virksomheder, kommuner og civilsamfundsaktører om det nationale partnerskab Ungeløftet, som skal hjælpe flere unge godt videre. Tirsdag blev Ungeløftet underskrevet på et topmøde på Marienborg, hvor unge fra hele landet mødtes med regeringen og repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet med flere.

At hjælpe flere unge uden uddannelse og beskæftigelse er en vigtig opgave, hvor vi skal forene mange gode kræfter i vores samfund. Derfor skal partnerskabet Ungeløftet arbejde sammen om at hjælpe flere unge ind i fællesskabet. Virksomhederne forpligter sig f.eks. til at skabe jobmuligheder for de unge, mens kommunerne og civilsamfundet skal hjælpe de unge med at mestre eget liv og ruste dem til arbejdsmarkedet.

Det er en mærkesag for Venstre at sikre, at flere unge, der i dag står udenfor uddannelse eller beskæftigelse, får en hånd i ryggen og hjælpes godt videre – både for den enkelte unges, men også for samfundets skyld. Med partnerskabet giver vi de unge et løfte om, at vi sammen vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe de unge godt på vej.

Partnerskabet er også forankret lokalt. De lokale partnerskaber handler om, at kommunen etablerer et samarbejde med lokale virksomheder og civilsamfundet om at løfte de unge – så man lokalt kan hjælpe de unge med et tilbud, der tager udgangspunkt i netop deres behov.

Læs mere om det her.

 

Nyhedsbrev fra Venstre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.

Næste