Vi sikrer bedre rammer for vores soldater ved investering i danske kaserner

24. marts 2025 kl. 16:20
Soldaternes rammer skal styrkes. Derfor afsætter vi nu 170 millioner kroner til vedligehold og forbedringer af Forsvarets tjenestesteder.
Venstre og regeringen styrker nu de fysiske rammer for de danske soldater, når der i 2025 afsættes 170 millioner kroner til lokale forbedringer og vedligehold på Forsvarets tjenestesteder.
Pengene skal bruges til nødvendige reparationer, renovering og pleje af områder, og det er op til de enkelte tjenestesteder at prioritere midlerne efter lokale behov.
Jeg er glad for, at vi viderefører og udbygger de personelnære tiltag ude på tjenestestederne, som blev sat i værk i 2024. Det er med til at skabe værdi for soldaterne og giver øget beslutningskraft lokalt.Troels Lund Poulsen, forsvarsminister og formand for Venstre
Der blev sidste år afsat en ramme på 42 millioner til personelnære tiltag med henblik på at skabe lokale forbedringer til gavn for soldaterne. De 170 millioner er en udvidelse af denne ramme.
Troels Lund Poulsen lægger desuden op til at afsætte yderligere 120 millioner kroner til indkøb af pavilloner, der kan anvendes fleksibelt til bolig og arbejdsfaciliteter i forbindelse med de igangværende renoveringsopgaver.
Investeringerne til personelnære tiltag er en del af udmøntningen af forligsreserven for 2025 på godt to milliarder kroner og understreger Venstres prioritering af Forsvaret og de mennesker, der hver dag er med til at stå vagt om Danmarks frihed og sikkerhed.
Nyhedsbrev fra Venstre
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Venstre.