Vores egen ”Rulle-Marie” er gået bort

Dermed tager vi afsked med en liberal kæmpe, der satte sit præg på dansk politik igennem fire årtier.

Enggaard blev født i Odder i 1929. Han blev student fra Viborg Katedral, inden han uddannede sig til civilingeniør. Herefter fuldførte han sin værnepligt, blev løjtnant af reserven og fik ansættelse i Flyvematerielkommandoen.

Men det var politik, der for alvor interesserede den unge Enggaard. Som barn af en gårdejer var Venstre det oplagte valg, og han meldte sig derfor ind i Venstres Ungdom, hvor interesse blev vekslet til engagement og hårdt arbejde.

Talentet var til at få øje på. Han blev næstformand – og trådte senere ind i kongerækken af store Venstre-folk, der har skabt sit fundament i VU, da han blev formand fra 1959-1962.

Dermed var hans skæbne besejlet.

I 1964 kom han i Folketinget første gang – og selv om han måtte ud igen, vente han snart tilbage og etablerede sig sammen med Anders Andersen, Henning Christophersen og Poul Hartling som dem, der definerede og satte retningen for Venstre i 70’erne og 80’erne.

Han var gruppeformand. Medlem af Folketingets præsidium. Og altid var omtalen af ham den samme. Han var en seriøs, stilfærdig og dygtig politiker, der fik arbejdet gjort.

I 1978 blev han minister første gang.

I SV-regeringen under Anker Jørgensens ledelse blev han udpeget til indenrigsminister og blev en del af regeringsplanlægningsudvalget – et udvalg, der bestod af de vigtigste ministre og stod for regeringens daglige drift.

’Hjemme’ i Indenrigsministeriet fik han en vanskelig opgave. Enggaard blev bedt om at lave en udligningsreform, der skulle sikre bedre økonomisk balance kommunerne imellem. En opgave, som i dag betragtes som noget af det sværeste, man overhovedet kan blive sat til.

Men Knud Enggaard var en problemknuser, så opgaven blev løst. Og som årene gik, skulle det blive hans varemærke.

Således var Enggaard fast på holdet under hele Poul Schlüters (K) tid som regeringsleder. Fra 1982 til 1993 bestred han posten som energiminister, indenrigsminister, økonomiminister og forsvarsminister. Altid parat. Altid vellidt. Var der problemer et sted, så satte man Enggaard på sagen. Regeringens helt egen ”Rulle-Marie” blev han kaldt med henvisning til forsvarets rullende robot, der blev brugt til demontering af bomber.

Listen over Enggaards meritter er lang. Som en af de længst siddende Venstre-ministre nogensinde er hans aftryk på det danske samfund markante og store.

Etisk Råd. Omdannelsen af Dansk Olie og Naturgas (DONG) til et statsligt aktieselskab for at sikre stabile økonomiske rammer om selskabet. Og ikke mindst omstillingen af forsvaret efter ’Murens’ fald fra et territorialforsvar til at være et mere defensivt og internationalt orienteret forsvar.

Og så var han med til at sikre loven om obligatorisk brug af sikkerhedssele i bilen. En lov, som stod i kontrast til hans liberale grundsyn, men som han sagde dengang:

’Der er grænser for, hvad man kan vide uden at gøre noget’.

Enggaard var med andre ord en politisk kæmpe. En pragmatiker, der søgte brede politiske aftaler for at sikre, at aftalerne ville bestå. En politiker, der så det som sin opgave at lokalisere et problem og få det løst. Og som foruden sit enorme engagement i dansk politik også havde øje for det nordiske samarbejde i Nordisk Råd og Grænseforeningens arbejde mod syd.

Nu er Knud Enggaard ikke mere. Han sagde farvel den 11. april efter længere tids sygdom.

Æret være Knud Enggaards minde!

Knud Enggaard begraves på tirsdag i Munkebjerg Kirke under private former.