Det røde kabinet

Ved folketingsvalget den 22. november 1966 mister Socialdemokratiet syv mandater, mens SF fordobler sit mandattal fra 10 til 20. Valgresultatet betyder, at Socialdemokratiet og SF tilsammen får flertal i Folketinget på trods af Socialdemokratiets tilbagegang.

SF dannes i 1959 af folketingsmedlem for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Aksel Larsen i protest mod den udvikling, som sker i Danmarks Kommunistiske Parti. DKP godkender blandt andet Sovjetunionens nedkæmpelse af en folkelig opstand i Ungarn i 1956. På grund af slægtskabet til DKP kan højrefløjen i Socialdemokratiet ikke acceptere et regeringssamarbejde med SF. Ej heller de øvrige midterpartier, De Radikale og partiet Liberalt Centrum, vil samarbejde med en regering, der har støtte fra SF.

Den socialdemokratiske formand Jens Otto Krag vælger at danne en mindretalsregering, der hviler på SF's tilslutning med de berømte ord: "Man har et standpunkt, til man tager et nyt". SF og Socialdemokratiet indgår en samarbejdsaftale og nedsætter et kontaktudvalg på tre personer fra hvert parti. Det er et samarbejde, som mange sidenhen har kaldt Det Røde Kabinet.

Fra partierne til højre for Socialdemokratiet blev denne alliance med SF kritiseret på det skarpeste. De borgerlige holdt benhårdt sammen om de indenrigspolitiske emner, og stort set eneste undtagelse er, da regeringen sammen med de borgerlige søger om optagelse i EF. I december 1967 har SF fået nok og vil ikke længere være politisk samarbejdspartner med Socialdemokratiet. Det fører til udskrivelsen af folketingsvalg og opløsningen af Det Røde Kabinet.
 
Læs næste emne: På vej mod EF.

Gå tilbage til: Velfærd og vælgerskred.