1901: Systemskiftet

Øverst på Venstres ønskeseddel stod fra 1870 kravet om indførelse af parlamentarisme – altså, at en siddende regering (evt. en mindretalsregering) ikke må have et flertal i Folketinget imod sig. Dette system har vi i dag. Det blev en fast regel fra 1901, men først indført i Grundloven ved ændringen af 1953.

Op til „systemskiftet“ i 1901 var der ikke altid enighed i de sammenbragte grupper i Det forenede Venstre. Efter indbyrdes kamp og splittelse voksede dog Venstrereformpartiet, der med den nye leder I.C. Christensen (billedet) holdt sammen om det fælles mål om at erobre regeringsmagten for folketingsflertallet. Det var denne partigruppe, der blev det egentlige grundlag for det Venstre, vi i dag kender, og som i de næste 30 år var landets største parti.

Efter valgsejren i 1901, hvor Venstrereformpartiet opnåede 76 af 114 mandater i Folketinget, havde Højre bare otte tilbage. Nu skulle der ske noget.