1973: Protestvalget og den smalle Venstre-regering

Valget året efter, i december 1973, blev kaldt jordskredsvalget, fordi to nye partier - Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne – stillede op. Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen bragede ind med henholdsvis 28 og 14 mandater. Det ændrede den stabile situation, hvor partierne ved valgene vandt eller tabte få mandater. Der var sjældent de store udsving, men det blev for alvor ændret i 1973. FRP og CD's 42 mandater til sammen gjorde et smerteligt indhug i de bestående partiers ellers stabile mandattal.

Venstre tabte, som alle de "gamle" partier, stort. Ud af det hele kom en Venstre-mindretalsregering med Poul Hartling som statsminister. Der var kaotiske tilstande i dansk politik, men det lykkedes Hartling at stabilisere tingene, inden han i 1975 måtte gå af efter et valg med stor fremgang til Venstre. Men fremgangen kunne ikke bruges til noget.

En regeringskonstellation mellem S og V havde aldrig været prøvet, men tanken om en arbejder-bonde regering var alligevel modnet, og i 1978 dannede Anker Jørgensen regering sammen med Venstre og med Venstres nye formand, Henning Christophersen, som udenrigsminister. Forsøget var dog ikke særligt vellykket, og allerede i marts 1979 var det slut.