2012-2014: Venstre som oppositionsparti

På valgnatten den 15. september 2011 erkendte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at regeringsmagten var tabt. Men det skete med ordene: ”Jeg afleverer nøglerne til Statsministeriet, og jeg vil bare sige: Kære Helle, pas godt på dem – de er kun til låns”.

Efter VK-regeringens exit erklærede Lars Løkke Rasmussen, at Venstre ville være et konstruktivt oppositionsparti. Som modvægt til Enhedslisten skulle store aftaler have markante liberale fingeraftryk og dermed trække Danmark i den rigtige retning.

Venstre opstillede straks efter valget to forsvarslinjer: Det skal ikke være dyrere at være dansker, og Venstre støtter ingen nye forslag, som medvirker til nedlæggelse af danske arbejdspladser. Og hermed var linjen lagt: ”Færre afgifter. Flere arbejdspladser” var overskriften på Venstres forslag til en finanslov for både 2013 og 2014.

Allerede fra starten af sin regeringsperiode varslede SRSF en række skatte- og afgiftsstigninger, og rød blok gik i gang med at få etableret en betalingsring omkring København. Gennem massiv modstand fra Venstre og hele Venstres bagland blev der mobiliseret folkelig modstand. 

Betalingsringen faldt, og i kølvandet på regeringsdannelsen løb SRSF samlet fra over 100 valgløfter, som særligt S og SF havde markedsført op til og i valgkampen. En kritik, som bredt set er bakket op af kommentatorer og politiske iagttagere. 

Venstre holdt ord og blev et konstruktivt oppositionsparti, der var med, hver eneste gang politiske aftaler trak Danmark i den rigtige retning. Det skete bl.a. med skatteaftalen fra 2012, folkeskolereformen, kontanthjælpsreformen, SU-reformen, vækstpakken samt aftalen om finansloven for 2014.