2019-2020: Nye tider – ny formand
Trekløverregeringen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance sidder frem til grundlovsvalget den 5. juni 2019. Forud er gået en intens periode, hvor befolkningen - og ikke mindst pressen - spændt venter på, hvornår statsminister Lars Løkke Rasmussen trykker på knappen.
Da han endelig udskriver folketingsvalg, står det klart, at valget til Europa-Parlamentet bliver en del af valgkampen. Og det skal vise sig at være en genistreg.
Ved EP19 stiller Venstre med et bredt og stærkt hold, og med fire pladser bliver Venstre det suverænt største danske parti i Europa-Parlamentet. Det bedste resultat ved et EP-valg nogensinde. Dermed får Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard tre nye kollegaer: Først Søren Gade og Asger Christensen og - ved Storbritanniens officielle EU-exit pr. 31. januar 2020 - Linnea Søgaard-Lidell. Hun får Danmarks 14. mandat, det såkaldte Brexit-mandat.
Succes avler succes, og ved folketingsvalget den 5. juni 2019 får Venstre en markant fremgang – resultatet bliver 43 mandater og 23,4 procent af stemmerne. Samtlige af Venstres MF’er genvælges, og der er en varm velkomst til ti nye ansigter.
Dramatik fører til formandsskifte
Efter sommerferien opstår der intern uro i Venstre. Sommergruppemødet er præget af spændinger, og det kulminerer på et dramatisk og historisk møde i Venstres Hovedbestyrelse i Brejning den 31. august 2019. Lars Løkke Rasmussen trækker sig som formand, og det samme gør næstformand Kristian Jensen.
Ved et ekstraordinært landsmøde den 21. september 2019 i Herning giver over 2.000 Venstre-folk deres opbakning til Jakob Ellemann-Jensen som ny formand for Venstre.
Det ekstraordinære landsmøde viser også Venstres stærke medlemsdemokrati. I et kampvalg om posten som næstformand for Venstre vinder Inger Støjberg over Ellen Trane Nørby. To stærke personligheder, som trods forskelle deler ønsket om fuld opbakning til den nye formand og et samlet Venstre.
Med en ny ledelse er posen rystet, og efter otte år med ansvaret for Venstres organisation vælger partisekretær Claus Richter at stoppe. Fra januar 2020 står Christian Hüttemeier i spidsen for Venstres organisation.
Ny Kaptajn i Corona-farvand
Danmark har efter grundlovsvalget i 2019 fået en ny og meget rød regering med Mette Frederiksen (S) i spidsen. Venstre vælger rollen som konstruktiv og kompetent opposition, og Ellemann kommer hurtigt i arbejdstøjet.
Men brættet ryddes, og spillereglerne ændres i hast, da coronapandemien i marts 2020 bryder ud. Danmark lukker, og krisen efterlader et erhvervsliv, der styrtbløder. Venstre tager ansvar: vi kommer med 18 kriseforslag og politiske indspark. Herunder blandt andet hjælpepakke til turist- og oplevelsesbranchen, halvering af momsen, styrkelse af erhvervslivet og hurtigere sagsbehandling af konflikter i familier under nedlukningen og meget, meget mere.
Målet er, at Danmark og danskerne ikke blot skal igennem krisen – vi skal godt igennem.
Venstre får - på trods af en meget egenrådig regering, der ikke er meget for at lytte - sat markante aftryk på de hjælpepakker, som skal redde blandt andet virksomheder, selvstændige, iværksættere, højskoler, efterskoler og kulturen.
Genstarten af dansk økonomi er i gang. Tiden post corona kan begynde.
2015-2017: Venstre vinder nøglerne tilbage
2012-2014: Venstre som oppositionsparti
2011: Taberne vandt
2010: Historiens største regeringsrokade
2009: Statsminister Lars Løkke Rasmussen
2009: Fogh bliver Natos generalsekretær
2007: Historisk hattrick
2005-2007: Mange reformer
2005: Venstre genvinder magten
2001-2005: En dynamisk VK-regering
2001: Historisk sejr
1998-2001: Det lange seje træk
1998: Et smerteligt valgnederlag
1993: Venstre styrkes
1982: VK-samarbejdet stabilt
1973: Protestvalget og den smalle Venstre-regering
1970: Hundrede år med Venstre
1960: Indre splid
1945: Efter 2. Verdenskrig
1927: VK-skismaet
1905: Radikale opstår
1901: Systemskiftet
1870: Venstre dannes
1866: Grundlovsrevisionen
1848-1864: Demokratiet opstår