Preben Bang Henriksen

Folketingsmedlem

Folketingskandidat

I mere end 13 år har jeg repræsenteret Nordjylland i Folketinget – og jeg tager gerne en tørn mere. Mit politiske arbejde har især kredset om retspolitik og skattepolitik, hvor jeg kæmper for rimelige regler og et stærkt retssamfund. Jeg har blandt andet haft fokus på arvebeskatning og retssikkerhed, men også på de konkrete behov og muligheder, vi har her i Nordjylland. For mig er det afgørende, at landspolitik ikke kun handler om hovedstaden – men om hele Danmark. Og som tidligere advokat med møderet for både landsret og højesteret arbejder jeg for, at lovgivningen i Danmark er gennemtænkt, retfærdig og til at forstå.

Jeg er født og opvokset i Nørresundby og har boet i Aalborg hele mit liv – og jeg har i øvrigt ikke tænkt mig at flytte. I over 40 år drev jeg advokatvirksomhed i byen, og det var erfaringer herfra, der gav mig lysten til at gå ind i politik. Jeg er gift på 43. år med Anna Marie, og vi har to børn og fem børnebørn. Pasning af børnebørnene er især det, der har fået mig til at overveje minimumnormeringer i børnehaver, og hvorfor det er så vigtigt at sikre gode vilkår for næste generation. Når jeg ikke er på arbejde, nyder jeg blandt andet livet i vores sommerhus ved Kettrup nær Løkken. Her lader jeg op og samler tankerne.

Storkreds:

Nordjylland

Telefon:

61625152

Kreds:

Aalborg Nord

Følg Preben Bang Henriksen
Portræt af Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen.

Pressebillede i høj opløsning:

Hent her