Et liberalt demokrati bygger på, at hver enkelt borger har mulighed for indflydelse på ledelsen af samfundet gennem frie valg til folkevalgte forsamlinger og direkte folkeafstemninger om vigtige spørgsmål.
Det er afgørende for et ægte folkestyre, at såvel den enkelte borger som de folkevalgte repræsentanter kan overskue og forstå konsekvenserne af de beslutninger, der bliver truffet. Folkestyre må ikke blive til ekspertstyre. Derfor skal det sikres, at der forud for mere vidtrækkende beslutninger er tilstrækkelig tid til og mulighed for oplysning og debat.
Den frie meningsdannelse og nyhedsformidling er afgørende for et velfungerende folkestyre. Såvel de trykte som de elektroniske medier skal sikres frihed og uafhængighed af det offentlige. Inden for de rammer, som teknologien muliggør, skal der være fri adgang til privat etablering af radio, TV og andre elektroniske medier.
Den nye informationsteknologi bør benyttes til at forbedre oplysningen og åbenheden om vigtige politiske spørgsmål og dermed til at inddrage befolkningen mere direkte i de politiske beslutninger.
Folkestyre er karakteriseret ved, at den enkelte har ind- flydelse på de beslutninger, der træffes. Men folkestyre er også at lade folk selv bestemme uden politisk indblanding. Et ægte folkestyre sætter grænser for politik og regulering.
Udgangspunktet skal være, at opgaver løses på privat initiativ af den enkelte, af familien, af private virksomheder eller af private organisationer. Det offentlige skal kun påtage sig løsningen af almene samfundsopgaver, som ikke kan løses forsvarligt på privatøkonomisk grundlag.
For at sikre det enkelte menneskes medbestemmelse og indflydelse på beslutningerne skal disse træffes så tæt på den enkelte som muligt. De folkevalgte forsamlinger skal tage sig så kvalificeret som muligt af så lidt som forsvarligt.
I et levende folkestyre skal opgaver og ansvar være placeret i det yderste bæredygtige led. Den offentlige administration skal løbende tilpasse sig ændrede vilkår med henblik på så effektiv opgaveløsning og administration som muligt.
Det nære samfund
Det nære samfund rummer en række positive værdier, som løbende skal udvikles og styrkes. De velfungerende lokalsamfund danner rammen om et nært, ægte og forpligtende fællesskab, som både kan løse opgaver, der lægges ud fra centrale myndigheder, og forebygge og løse sociale problemer.
Lokalsamfundene skal sikres gode udviklingsmuligheder. Det offentlige, herunder kommunerne, har et særligt ansvar herfor. Lokalsamfundenes iværksættere skal sikres de bedste muligheder. Hindringer i lovgivning og administration skal fjernes eller reduceres.
Det er vigtigt at understøtte og udvikle et Danmark i balance. Dette skal ske ved at skabe mulighed for vækst gennem uddannelse, forskning, erhvervsudvikling og privat/offentlig samarbejde. Danmark skal være et godt land at arbejde, bo og leve i. Dette sker gennem et varieret udbud af familie, kultur, fritids – og sportsfaciliteter i lokalsamfundene.
Den kommunale struktur skal til enhver tid sikre borgerne god service, et højt fagligt niveau, mulighed for at efterprøve om borgerne modtager den korrekte service og være præget af høj effektivitet. Derfor er det vigtigt, at borgerne er tæt på beslutningerne. Borgernes mulighed for at vælge deres egne løsninger i kraft af frit valg skal kombineres med en betydelig brugerinddragelse i offentlige institutioner, gennem bestyrelser, borgerpaneler osv.
Brugerinddragelse i de offentlige institutioner må ikke gå på tværs af fællesskabets interesse. De offentlige institutioner tilhører fællesskabet. Hvis man ønsker vidtgående individuelle hensyn, må man benytte sig af mulighederne for private løsninger.
Private løsninger skal understøttes på lige fod med offentlige institutioner efter princippet om, at pengene følger det enkelte menneske.
Mangfoldighed skaber udvikling. Venstre vil derfor værne om det kommunale selvstyre og retten til lokal handlefrihed. Samtidig skal kommunerne løbende dokumentere, hvordan de løser deres opgaver og med hvilke resultater til følge. Kommunerne skal i den forbindelse lade sig sammenligne indbyrdes.
Det liberale menneskesyn
Retten til eget liv
Det danske fællesskab
Kultur giver fællesskab
Folkekirke og religion
Den etiske udfordring
Et sundhedsvæsen i verdensklasse
Familieliv med valgfrihed
Social tryghed
Boliger til alle
Uddannelse til alle
Fleksibelt arbejdsmarked
Forskning og uddannelse
Natur og miljø
Fri markedsøkonomi
Stærkt og frit erhvervsliv
Moderne offentlig sektor
Politi og kriminalitet
Forpligtende internationalt fællesskab
Europæisk samarbejde
Global handel