Venstres miljøpolitik tager sit udgangspunkt i respekt for de naturgivne ressourcer, som er vore fælles værdier. Målet er at beskytte de naturressourcer, som ikke bliver beskyttet i kraft af den private ejendomsret, idet myndigheder, organisationer og borgere i fællesskab skal værne herom.

Miljøet vil altid blive påvirket af menneskelige aktiviteter. Derfor er opgaven for det første at afbalancere hensynet mellem mennesker og miljø. For det andet er opgaven at opnå de ønskede miljømålsætninger så effektivt som muligt. Det vil sige at få mest miljø for pengene.

Den enkelte har et personligt ansvar for at passe på naturen og sit eget helbred. Ved at spare på ressourcerne, ved at forbruge de mindst miljøbelastende produkter, ved at reducere affaldsmængden og ved at leve sundt kan vi hver især yde et bidrag til at beskytte miljøet og til at forebygge forurening og sundhedsskader.

Med privat ejendomsret følger også et ansvar for at belaste miljøet mindst muligt. Udgangspunktet er, at forureneren skal betale for de skader, som miljøbelastende forbrug eller produktion påfører omgivelserne. Der skal være økonomiske incitamenter, som gør det attraktivt at beskytte og forbedre miljøet. Det offentlige skal hjælpe borgere og virksomheder til at handle miljømæssigt forsvarligt bl.a. gennem let adgang til at komme af med miljøfarligt affald.

Rene markedsløsninger vil ikke i alle tilfælde kunne beskytte miljøet på tilfredsstillende vis, men udgangspunktet skal være at udnytte markedsmekanismens fortrin til at gøre både producenter og forbrugere interesserede i at forbedre miljøet. Forbud og påbud skal kun tages i anvendelse, når markedsmekanismer ikke kan løse opgaven tilfredsstillende.

Hvor det er hensigtsmæssigt, kan der indføres miljøafgifter på visse produkter. Miljøafgifter skal virke positivt på miljøet, hvorfor disse bør afspejle den samfundsmæssige belastning ved produktion og forbrug af de pågældende produkter. Forbrugeren eller producenten skal kunne undgå eller reducere afgiftsbelastningen ved at ændre forbrug eller produktion.

Såfremt det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift, skal merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Såfremt det bliver muligt at erstatte miljøafgifter med egentlige markedsmekanismer, skal de pågældende afgifter bortfalde, når de nye systemer er på plads.

Handel med forureningskvoter må ikke kunne medføre, at forurening flyttes fra den højtudviklede del af verden til U-landene.

EU skal føre en effektiv miljøpolitik, der tager hånd om grænseoverskridende miljøproblemer.

Grænseoverskridende forurening skal bekæmpes i EU og i internationalt regi. Fælles EU-miljøkrav på alle områder, hvor forureningen er grænseoverskridende, skal sikre, at borgere og virksomheder i ét EU-land ikke kan overvælte omkostninger på et andet EU-land.

Miljøproblemer kræver en fælles international indsats, hvor EU er et naturligt forum for at sikre miljøet i vores del af verden og for at få en bedre forhandlingsposition internationalt med henblik på at opnå effektive globale miljøforbedringer.