Her kan du læse om Venstres undervisningspolitik.

Venstres børnepolitik

En tryg hverdag for de mindste

Alle forældre ønsker en tryg hverdag for deres børn. Det kræver, at der er dygtige pædagoger tilstede i daginstitutionerne, samt en ansvarsfuld ledelse.

Venstre har stemt for, at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne for at give danske børnefamilier vished om, at der er nok voksne tilstede, når de afleverer deres børn. Venstre står ved minimumsnormeringer, også efter et folketingsvalg.

Men kvaliteten i daginstitutionerne afhænger ikke kun af antallet af voksne, men også af om pædagogerne skal bruge tiden på at udfylde skemaer, eller på at være sammen med børnene. 
Og det afhænger af god ledelse og dialog med forældrene.

Endeligt handler kvalitet også om, at der er en sund mangfoldighed af tilbud og frit valg af daginstitution. 

Der kan være mange årsager til at vælge en privat daginstitution – det kan f.eks. være ønsket om en bestemt pædagogisk retning, muligheden for at komme i skovbørnehave, eller blot fordi den private børnehave er tæt på ens hjem. Derfor skal staten ikke blande sig i, hvor danske forældre sender deres børn i daginstitution. 

Venstre vil sikre det frie valg og bevare de private daginstitutioner.

Læs også Venstres holdning til undervisning og skolepolitik.

 

Er du enig med os?