En akut sundhedskrise

Ansvarlig og realistisk plan, der løser den akutte sundhedskrise nu

Vi står med et akut problem i vores sundhedsvæsen. Venstre har allerede givet vores bud på nogen af de langsigtede løsninger. Vi vil eksempelvis give en mia. kr. hvert år til at komme de voksende ventelister til livs og vi har krone for krone i vores 2030-plan skabt plads til det nødvendige og gradvise løft af psykiatrien, så vi om 10 år bruger 4 mia. kr. mere på psykiatri hvert år, fordi regeringens kortsigtede 2-års plan på området er et flovt svar efter tre års tilløb til handling. Men der skal også sættes ind her og nu.

Vi ved også godt, at hele diskussionen om at løfte vores sundhedsvæsen ikke kan ses isoleret. For der er flere steder i det offentlige, hvor der mangler flere, dygtige medarbejdere. Vi har foreslået et fuldtids-fradrag, der giver en familie 6.000 kr. mere til rådighed af den ekstra løn, man får ud af at gå på fuld tid. Det vil få flere til at gå op i tid og høste fordelene ved det. Vi ønsker også en ret til fuldtid for plejepersonale i kommunerne, hvor vi ved at mange deltidsansatte gerne vil yde mere. Endelig skal vi på sundhedsområdet blive meget bedre til at få godkendt international arbejdskraft, hvor S-regeringen har snorksovet.

Vi må desværre konstatere at sundhedsvæsenet er historisk udfordret. Det er derfor, at vi i dag præsenterer en kriseplan for sundhedsvæsnet. Vi skal stadigvæk fremtidssikre sundhedsvæsnet med langsigtede løsninger, som vi har præsenteret i vores sundhedsudspil, og der er et behov for at gentænke løndannelsen i den offentlige sektor, så den bliver et aktiv i fht. at skaffe tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere.

Men på den korte bane er der brug for stabilisering her og nu. Det skal denne krisepakke sikre. De tomme løfter om 1.000 nye sygeplejersker som aldrig bliver til noget, er ikke vejen frem – det gør kun folk mere frustrerede.

Der skal ansvarlig og realistisk handling til.

Derfor vil Venstre:

Vi vil bruge 6 mia. kr. i alt til en kriseplan i de næste to år. Dermed finder vi 2 mia. kr. ekstra i både 2023 og 2024, som kommer på toppen af venteliste-milliarden.

Den store saltvandsindsprøjtning skal stabilisere og styrke vores sundhedsvæsen, som står i en regulær krise, som S-regeringen desværre har siddet overhørig. De ekstra midler skal bruges klogt:

  • 0,5 mia. kr. ekstra i både 2023 og 2024 skal prioriteres til indsatser, der giver et bedre og mere attraktivt arbejdsmiljø. Det vil have en blivende effekt og gøre det mere attraktivt at arbejde i sundhedssektoren.
  • 1,5 mia. kr. ekstra i både 2023 og 2024 skal bruges til at sikre rekruttering, fastholdelse og den nødvendige aktivitet på vores sygehuse. De faglige organisationer inddrages i en dialog om udmøntningen, som regionerne står for. Midlerne kan fx bruges til:
    • Løntillæg til personalegrupper, hvor der er særlig mangel på deres kompetencer. Allerede med vinterpakken i 2021-22 gav vi lokale fastholdelsestillæg på op til 20.000 kr., og med Venstres ambitiøse pakke vil der være endnu bedre muligheder.
    • Andre oplagte værktøjer er tillæg på særligt udsatte sengeafsnit, afdelinger med høj vagtbelastning eller operationsafdelinger, bonus ved at gå på fuld tid eller midler til at belønne en ekstra indsats.
  • 1,0 mia. kr. årligt skal gå til at skabe ekstra aktivitet for at nedbringe ventelisterne, som desværre er vokset markant over de seneste tre år – herunder til personale, som yder en ekstra indsats.
  • Kriseplanen med en ekstra økonomisk indsprøjtning på 2 mia. kr. årligt i 2023 og 2024 kommer altså på toppen af Venstres venteliste-milliard, som er en permanent, aktivitetsdrevet indsats for komme især ventelister til livs. Den vil fortsætte efter 2024 også, hvilket også gælder indfasningen af Venstres forslag til et massivt løft af psykiatrien over en tiårig periode.

Som supplementer til disse tiltag, har vi også brug for at sikre, at løndannelsen i det offentlige fremover i højere grad understøtter, at vi kan rekruttere og fastholde de medarbejdere, vi har brug for. For vi kigger ind i at mangle hænder flere steder i den offentlige sektor.

Derfor vil Venstre:

I kølvandet på Lønstruktur-komiteen igangsætte en proces med arbejdsmarkedets parter, der skal føre til en mere differentieret og dynamisk lønudvikling i den offentlige sektor. Venstre ser allerede nu nogle klare principper, som kan være en del af rammen for den proces:

  • Løndannelsen skal understøtte de områder, hvor der er rekrutterings- eller fastholdelsesudfordringer
  • Der skal i højere grad fokuseres på frontlinje-personale på tværs af den offentlige sektor
  • Der skal i langt højere grad gives plads til lokal løndannelse
  • Der skal være fokus på ligeløn
  • Det skal være indenfor rammerne af den danske model
  • Det skal være økonomisk ansvarligt og balanceret i forhold til den private sektor, der via reguleringsordningen fastlægger den samlede lønudvikling i Danmark.

Finansiering

Både vores permanente venteliste-milliard og det massive løft af psykiatrien over en tiårig periode er fuldt finansieret i Venstres 2030-plan.

Den akutte kriseplan finansieres af to veje, som begge peger ind til Venstres 2030-plan. Der er således tale om tiltag, hvor provenuet disponeres anderledes i 2023 og 2024 set i lyset af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står med nu og her.

  • Vi finder 1,5 mia. kr. gennem øget konkurrenceudsættelsen af offentlige ydelser og indkøb. De frigjorte midler herfra disponeres til kriseplanen 2023 og 2024. Den seneste opgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at kun hver fjerde udbudsegnede opgave konkurrenceudsættes, og undersøgelser viser, at der stort potentiale i en aktiv indsats for øget konkurrenceudsættelse. På transport- og infrastrukturområdet konkurrenceudsætter nogle kommuner op mod 9 ud af 10 opgaver, mens andre kommuner kun konkurrenceudsætter nærved 1 ud af 10 opgaver. Øget konkurrenceudsættelse betyder alene, at flere relevante opgaver bringes i udbud, og at det testes, om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen.
  • Vi finder 0,5 mia. kr. findes ved at fremrykke tre elementer fra Venstres 2030-plan, så de i 2023 og 2024 går til at finansiere dette tiltag. De tre elementer er, at vi vil droppe det særlige aktivitetstillæg, genindføre opholdskravet til udlændinge før de kan få dagpenge og genindføre deltagerbetaling ved udlændinges danskundervisning.

Venstres sundhedspolitik