Et stærkt Danmark i et sikkert Europa

Vi lever i en omskiftelig tid. Ingen havde forestillet sig, at vi igen skulle opleve krig i Europa. En krig, som har sat store aftryk både i Danmark og i det europæiske samarbejde. Krigen i Ukraine er en påmindelse om, at freden og friheden ikke må tages for givet. At friheden ikke er gratis.

Vi skal i højere grad tage ansvar for vores sikkerhed i Europa. Danskernes ’ja’ til at afskaffe forsvarsforbeholdet d. 1. juni 2022 var et klart signal om, at Danmark ønsker freden og samarbejdet med vores ligesindede, demokratiske allierede i EU. Venstre gik forrest i den kamp. Og det gør vi fortsat, når det kommer til at sikre, at vi i Danmark og Europa bliver bedre i stand til at forsvare os selv. For i Venstre tager vi ansvar for Danmarks sikkerhed, sådan at fremtidige generationer kan nyde den samme trygge opvækst, som vi har fået. Vi vil have et stærkt Danmark, som kan blive en integreret del af et mere sikkert Europa.

Hver for sig skal alle Europas lande styrke deres forsvar. Men på toppen af det bør vi på en række områder også styrke samarbejdet, så vi i højere grad bliver i stand til at løse udfordringerne med bl.a. krig, migration og cybersikkerhed. For det er grænseoverskridende problemer, der kræver grænseoverskridende løsninger. Dem løser vi oplagt via EU, hvor vi kan stå sammen mod dem, som ikke ønsker en verden præget af demokrati, frihed og velstand. Vores arbejde i EU skal ske i fælles fodslag med NATO-samarbejdet, som er helt afgørende for Danmark. NATO og det transatlantiske bånd er fortsat krumtappen for vores sikkerhed. Punktum.

Derfor skal EU’s forsvarsdimension og NATO være både/ og – og ikke et enten/eller. Det er afgørende for Venstres tilgang til EU samarbejdet.

Det ændrer ikke ved, at det er en helt afgørende opgave i de kommende år, at Danmark og resten af Europa i langt højere grad tager ansvar for vores egen sikkerhed

Der skal ikke opbygges en fast fælles EU-hær, men det er afgørende at styrke det militære samarbejde mellem EU-landene. På den måde kan vi sammen løse nogle af de tværgående udfordringer, der kræver en koordineret og effektiv indsats. En central del af dette samarbejde er evnen til at mobilisere og indsætte enheder fra EU-landene i særligt kritiske situationer, især når det handler om at beskytte EU's ydre grænser. 

Vi skal styrke EU’s ydre grænser for blandt andet at mindske migrationen mod Europa og Danmark. Det europæiske asylsystem fungerer ikke i dag, og der er ikke styr på EU’s ydre grænser. Alene sidste år blev der registreret ca. 380.000 irregulære grænsekrydsninger ved de ydre grænser. Der kan også opstå udfordringer med sikkerheden i øvrigt ved EU's grænser, hvor der kan være behov for at sætte hårdere ind med en fælles indsatsstyrke i særligt kritiske situationer.

Venstre foreslår endvidere, at Det Europæiske Forsvarsagentur i højere grad end i dag skal arbejde for at standardisere forsvarsudstyr og -procedurer på tværs af medlemsstaterne for at sikre interoperabilitet og samarbejdsevne i operationelle situationer. Det skal ske i fælles fodslag med NATO-samarbejdet, som fortsat er helt afgørende for Danmark og Europas sikkerhed. 

Vi ved, at EU-landene igen og igen udsættes for angreb i den digitale verden såsom cybersabotage, digital misinformation og anden skadelig aktivitet, ofte iværksat af aktører som Rusland. Disse angreb retter sig specifikt mod sårbarheder og kritisk infrastruktur i samfundet, herunder lufthavne, forsyningssektorer, satellitudstyr, virksomheder og sågar privatpersoner. Disse typer angreb er uacceptable, men desværre også en realitet, som vi må forholde os til.

Vi står langt stærkere, hvis vi puljer ressourcer på cybersikkerhed, og mere effektivt kan modstå russisk aggression. Den nuværende mangel på centraliserede ressourcer og ekspertise til at tackle avancerede cybertrusler udfordrer vores sikkerhed.

EU skal stille sig i spidsen for at styrke koordinationen bl.a. mellem medlemslandenes eksisterende reaktionsteams (CSIRT) og sikkerhedsoperationscentre (SOC).

Men der bør også laves et fællesskab af frivillige eksperter eller tidligere cyberværnepligtige, som melder sig til en EU-reservestyrke. Den kan så indsættes i særligt tilspidsede situationer. Eller om nødvendigt på skift være tilgængelige for at give hurtigt modsvar på udefrakommende angreb på EU på dette felt

I Danmark går vi foran, når det kommer til at støtte Ukraines frihedskamp mod Rusland. Det gør vi, fordi ukrainernes kamp også er vores kamp. For hvis ikke Rusland stoppes i Ukraine, vil de med al sandsynlighed fortsætte til andre europæiske lande.

Ved at lade Ukraine indgå i samarbejdet kan vi understøtte Ukraines egen forsvarsindustri, så de på sigt kan blive mere selvforsynende. Og samtidig vil det være et led i arbejdet med løbende at få Ukraine nærmere et egentligt EU-medlemskab, når de opfylder betingelserne.

Venstre mener desuden, at Ukraines forsvarsminister allerede i dag skal have mulighed for at deltage i Rådsmøder som observatør.

EU-landene har stor interesse i at forbedre Ukraines modstandsdygtighed i kampen for frihed mod Rusland. Danmark går allerede forrest i forhold til at afsøge veje, hvor ukrainsk forsvarsindustri kan støttes direkte – men EU skal også spille en rolle. Det vil både gavne forsyningskæderne til fronten og samtidig være med til at holde gang i det ukrainske samfund langt bag ved linjerne.

Det skal også gøres mere attraktivt at investere i ukrainsk forsvarsindustri og EU skal gå forrest for, at EU-landenes forsvarsindustri lettere kan etablere sig i Ukraine. Konkret skal den ambition afspejles i Europa-Kommissionens forsvarsindustrielle strategi, som sætter retning for EU's indsats på området. Det vil også gøre det lettere for EU, når der skal bygges bro på tværs af landegrænser.

I dag er den Europæiske Investeringsbank begrænset i sine investeringer, da den ikke må investere i våbensystemer og forsvarsteknologi. Det var måske klogt engang. Men Venstre mener, at Europa nu er nødt til at tilpasse sig den nye virkelighed.

Der er allerede nu lang leveringstid på ordrer, hvorfor egenproduktion også skal kunne give vores allierede de krævede våben og ammunition i hænderne hurtigere.

I Danmark har vi allerede påbegyndt dette arbejde med statens opkøb af en våbenfabrik i Nordjylland. Dette initiativ skal udvides på europæisk niveau. Ved at investere i yderligere egenproduktion af ammunition og våben i de europæiske lande kan vi sikre en mere stabil og sikker forsyningskæde, skabe nye arbejdspladser og fremme teknologisk innovation inden for forsvarsindustrien.

Forsvarskommissæren skal spille en central rolle i både at koordinere og styrke den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik for EU’s medlemslande. Samtidig vil den nye kommissær sikre en bedre sammenhæng mellem EU's forsvars- og sikkerhedspolitik og andre vigtige politikområder som f.eks. udenrigspolitik, handel og migrationspolitik.

Dette vil gøre det lettere at sætte handling bag intentioner, fremme en mere helhedsorienteret tilgang til sikkerhed og forsvar i EU og styrke unionens evne til at reagere effektivt på komplekse udfordringer.

Der er allerede nu lang leveringstid på ordrer, hvorfor egenproduktion også skal kunne give vores allierede de krævede våben og ammunition i hænderne hurtigere.

I Danmark har vi allerede påbegyndt dette arbejde med statens opkøb af en våbenfabrik i Nordjylland. Dette initiativ skal udvides på europæisk niveau. Ved at investere i yderligere egenproduktion af ammunition og våben i de europæiske lande kan vi sikre en mere stabil og sikker forsyningskæde, skabe nye arbejdspladser og fremme teknologisk innovation inden for forsvarsindustrien.

Download hele udspillet som PDF.