Integration starter med et individuelt ansvar. Det handler om, at man vælger Danmark til. At man lærer det danske sprog. At man tager danske værdier og normer til sig. Og at man bliver en aktiv del af fællesskabet i Danmark.

Når man kommer til Danmark, skal man forsørge sig selv og bidrage til det danske fællesskab. Enten ved at arbejde eller ved at uddanne sig, så man kan deltage på arbejdsmarkedet. Sådan må samfundskontrakten være mellem dem, der kommer hertil, og det land, som har taget imod. Det er kun rimeligt.

Det lykkes bestemt for nogen, men i alt for mange tilfælde er flygtninge og indvandrere ikke i arbejde.

Det skyldes bl.a., at vi i dag har et system, der i al for høj grad pakker mennesker, der kommer hertil, ind i misforstået godhed.

Det personlige ansvar kvæles, og det binder alt for mange indvandrere til et liv udenfor fællesskabet. Det er meget tydeligt i arbejdsløshedsstatistikkerne.

Mens næsten 8 ud af 10 personer med dansk oprindelse er i arbejde, er det kun knap 6 ud af 10 personer med ikke-vestlig baggrund. Kun 37% af de 21-64-årige flygtninge og 
familiesammenførte flygtninge er i beskæftigelse efter tre års ophold i Danmark. Og næsten 3.000 med ikke-vestlig baggrund har været i kontanthjælpssytemet i mere end ti år.

Derfor står vi som samfund med store integrationsudfordringer. 

Det skal vi ikke acceptere. Vi skal turde stille klare krav til indvandrere. Og vi skal have som ambition at få alle med i fællesskabet. Både af hensyn til det enkelte menneske, men nok så vigtigt af hensyn til det danske samfund.

Venstre vil ikke blot have styr på tilstrømningen til Danmark. Vi vil også have integrationen til at lykkes. Det starter med, at langt flere flygtninge og indvandrere bliver en del af det arbejdende fællesskab.

Venstre sætter sig derfor nu et ambitiøst mål. I løbet af de næste ti år skal vi have udjævnet forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere i arbejde. Om fem år skal forskellen være halveret.

Det kræver en helt ny og mere konsekvent tilgang til integration. Hvor vi pakker den misforståede godhed væk og stiller krav om, at man tager et personligt ansvar, når man 
kommer til Danmark.

Venstre fremlægger 10 konkrete forslag, der skal bidrage til, at flere med indvandrerbaggrund bidrager til fællesskabet.

Venstre vil afskaffe muligheden for at komme til Danmark og modtage sociale ydelser kvit og frit. Det gælder for dem, der kommer til Danmark i morgen. Og det gælder for dem, som år efter år har siddet fast på kontanthjælp, og som stadig ikke er 
integrerede.

Enten får man sig et arbejde eller starter i uddannelse. Ellers bliver man sat i gang med en opgave for den ydelse, man får. Hvis ikke man vil det, får man ingen ydelse.

Det handler grundlæggende om ret og rimelighed og en tro på, at mennesker kan mere, når man stiller krav og forventer noget af dem. Og det handler om, at man har et personligt ansvar for at tage Danmark til sig, når man kommer hertil.

Danmark er bygget af hårdtarbejdende mennesker, der hver dag går på arbejde og bidrager til at få skabt vækst, velstand og udvikling i hele Danmark.

Mange mennesker, der er kommet til Danmark, har taget vores land til sig. Men der er også en stor gruppe, som lever i 
parallelsamfund. I samfund, hvor dansk kan virke som et fremmedsprog. Og hvor normen ikke er, at mor og far går på arbejde.

Den mislykkede integration er dyr for Danmark. For den ikke-vestlige indvandring koster de danske skatteydere 33 mia. kr. om året.

Penge, der i stedet kunne være brugt på vores fælles velfærd eller på at fremme den grønne omstilling.

Men udfordringen er ikke kun økonomisk. Når så mange står uden for fællesskabet, ved vi, at der bliver skabt parallelsamfund bygget på værdier, der ligger meget fjernt fra de danske. Det gælder bl.a. ift. ligestilling mellem kønnene og opbakningen til vores demokrati og ytringsfrihed.

Det hverken kan eller skal vi acceptere.

Da Venstre sidst havde regeringsansvaret, tog vi en lang række initiativer for at komme integrationsproblemerne til livs.

Dengang overtog Venstre ansvaret efter en regering, hvor Mette Frederiksen som ledende minister i SRSF-regeringen afskaffede det gamle kontanthjælpsloft og starthjælpen og dermed gjorde det mindre attraktivt at bidrage til fællesskabet.

Mens Mette Frederiksen var minister i SRSFregeringen, steg antallet af mennesker i kontanthjælpssystemet med over 20.000. Og andelen af flygtninge i arbejde styrtdykkede.

Der blev givet op på mennesker. Og man accepterede, at flere og flere indvandrere levede et liv udenfor fællesskabet.

Da Venstre overtog regeringsansvaret i 2015, stod vi derfor i spidsen for at indføre integrationsydelsen og senere kontanthjælpsloftet, så det bedre kunne betale sig at arbejde. Og vi lavede en trepartsaftale, der havde som mål at få flere 
flygtninge i arbejde.

Det gik den rigtige vej på Venstres vagt.

Antallet af mennesker med ikke-vestlig baggrund i kontanthjælpssystemet styrtdykkede, så tusindvis af børn kunne se deres mor og far gå på arbejde i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Og flere ikkevestlige indvandrere kom i arbejde. Det var et kæmpe socialpolitisk fremskridt.

Nu har vi så igen fået en socialdemokratisk regering, som risikerer at sætte de gode resultater over styr. Og som endnu ikke har fremlagt et bud på, hvordan vi for alvor får gjort noget ved de massive integrationsudfordringer, vi fortsat ser.

Den socialdemokratiske regering har med resten af venstrefløjen givet især arbejdsløse indvandrere flere penge mellem hænderne. Det mindsker incitamentet til at tage et job. Helt konkret har regeringen valgt at bruge 300 mio. kr. om året på at give især arbejdsløse udlændinge flere penge.

Det betyder fx, at en enlig integrationsydelsesmodtager med to børn kan få 2.000 kr. ekstra skattefrit hver måned i højere offentlige ydelser.

Det er helt skævt. For det bidrager ikke til at løse de integrationsudfordringer, vi står med. Tværtimod risikerer vi, at problemerne bliver større. Det bliver mere attraktivt at søge asyl i Danmark, og færre bliver en del af det
arbejdende fællesskab.

Det betyder ikke bare flere udgifter og dermed færre penge til at styrke vores velfærd og den grønne omstilling. Det betyder 
også, at vi i højere grad parkerer mennesker på passiv forsørgelse på kanten af det danske samfund.

Der er brug for grundlæggende at ændre måden, vi griber integrationsudfordringen an på. Vi skal turde stille krav til de flygtninge og indvandrere, som er i Danmark.

Det skal vi, fordi det er en forudsætning for sammenhængskraften, at dem, der kan, bidrager til fællesskabet. Men vi skal også gøre det, fordi det er det eneste ordentlige at gøre. Mennesker skal ikke parkeres på passiv forsørgelse på kanten af samfundet.

Venstre har sat et ambitiøst mål om, at vi i løbet af de næste ti år skal have udjævnet forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere i arbejde. Og om fem år skal forskellen være halveret.

Derfor foreslår Venstre:

1. Arbejdspligt for flygtninge og indvandrere: Vi vil indføre en arbejdspligt. Kommer man til Danmark, skal man mødes med et klart krav om, at man enten finder sig et ordinært arbejde eller påbegynder en uddannelse. Lykkes det ikke, skal kommunen forpligtes til at stille et nyttejob til rådighed for de nytilkomne flygtninge. Men det er ikke nok kun at udbrede det til de nytilkomne. Derfor vil Venstre også indføre en arbejdspligt for alle i kontanthjælpssystemet, hvor der er et integrationspotentiale. Uanset om de har været i Danmark i tre måneder eller i mange år.
2. Færre indvandrere på førtidspension: Ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i førtidspensionssystemet, og alt for mange er på førtidspension i de udsatte boligområder. Venstre foreslår, at førtidspensionister med et integrationspotentiale i de udsatte boligområder skal have genvurderet deres arbejdsevne med det mål, at flere skal blive en del af det arbejdende fællesskab.
3. Lavere integrationsydelse: Der skal være en mærkbar gevinst for flygtninge og indvandrere ved at påtage sig et job og blive en del af samfundet. Derfor vil Venstre reducere integrationsydelsen for forsørgere.
4. Nej tak til højere offentlige ydelser til især arbejdsløse indvandrere: Regeringen har valgt at hæve ydelserne til især arbejdsløse indvandrere med 2.000 kr. skattefrit om måneden. Venstre vil afskaffe de højere ydelser, som regeringen har givet til især arbejdsløse indvandrere. Kombineret med arbejdspligten vil det give en større motivation til at søge et arbejde.
5. Udbredelse af optjeningsprincipper for ydelser: Signalet til omverdenen skal ikke være, at man kan komme til Danmark og fra dag ét modtage høje offentlige ydelser. Derfor er Venstre klar til at udbrede optjeningsprincipperne for ydelser.
6. Opholdskrav for dagpenge: Venstre vil genindføre det opholdskrav for dagpenge, som regeringen har afskaffet.
7. Social kontrol skal sanktioneres i kontanthjælpssystemet: Undertrykkelse af kvinder igennem social kontrol er gift for integrationen. Derfor foreslår Venstre, at mænd, der udøver social kontrol – og dermed afholder deres koner fra at arbejde – skal trækkes i sociale ydelser.
8. Mulighed for at sende bisidder væk: Venstre vil ændre lovgivningen, så det bliver muligt at sende en bisidder væk, hvis sagsbehandleren kan dokumentere, at der foregår social kontrol.
9. Kriminalisering af social kontrol: Venstre vil ændre straffelovens paragraf 81, så social kontrol skal straffes på linje med hadforbrydelser. På den måde vil det blive en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse sker som led i social kontrol.
10. Færre indvandrerkvinder skal gå derhjemme: Vi ønsker, at flere indvandrerkvinder kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor foreslår vi en taskforce mellem landets største kommuner, som skal indsamle viden om, hvad der virker. På den måde kan vi sikre, at flere af kvinderne får mulighed for at blive en del af det danske fællesskab.