Manglen på arbejdskraft slår mange steder rekord i Danmark. For tredje måned i træk slog serviceerhvervenes meldinger om mangel på arbejdskraft rekord i august. For hotellerne er det nu 80 pct., der melder om mangel på arbejdskraft.

Rekrutteringsudfordringerne er også store indenfor videnservice, transport, industri samt i bygge- og anlægsbranchen, hvor i størrelsesordenen fire ud af ti virksomheder mangler arbejdskraft.[1]

Situationen er alvorlig. For hvis ikke virksomhederne kan ansætte de medarbejdere, de har brug for, risikerer vi, at de taber ordrer eller flytter opgaver og funktioner ud af landet. Vi risikerer, at hjulene går i stå. Og det betyder i sidste ende tab af vækst, velstand og danske arbejdspladser. Det kalder på handling nu.

Venstre har allerede peget på en række tiltag, der skal bidrage til at øge antallet af hænder og hoveder. Vi vil reducere dagpengesatsen for nyuddannede – den såkaldte dimittendsats – til et niveau, der svarer til, hvad man kan få i SU og SU-lån sammenlagt. Vi vil også øge beskæftigelsesfradraget. Det sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Og vi vil have langt flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde – bl.a. ved at sænke ydelserne og indføre en arbejdspligt.

Men der skal mere til, hvis ikke vi skal tabe opsvinget på gulvet. Venstre fremlægger derfor 7 forslag, der skal sikre mere kvalificeret international arbejdskraft ansat på danske løn- og arbejdsvilkår. Derigennem kan vi øge antallet af hænder og hoveder på arbejdsmarkedet.

Danske virksomheder skal have adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for.

Derfor vil Venstre forbedre beløbsordningen med en ny landespecifik ordning, så vi kan rekruttere mere kvalificeret international arbejdskraft. Konkret vil vi sænke beløbsgrænsen for arbejdstagere fra de lande, som har det største investeringsflow til og fra Danmark. Det kan være lande som Canada, Australien og Singapore.[2]

Venstre foreslår, at indtægtsgrænsen nedsættes med 100.000 kr. fra 445.000 kr. årligt i dag til 345.000 kr. årligt i den nye landespecifikke ordning. Dermed vil flere arbejdstagere fra de lande, som har de største ud- og indgående investeringer med Danmark, få mulighed for at komme til Danmark for at arbejde på ordningen givet den lavere indtægtsgrænse i beløbsordningen. Virksomhederne vil fortsat skulle ansætte i overensstemmelse med danske løn- og ansættelsesforhold. 

Det skal sikre, at det bliver lettere for danske virksomheder at rekruttere international arbejdskraft på rimelige løn- og arbejdsvilkår.

Det er en god forretning for Danmark, når kvalificeret international arbejdskraft kommer hertil på beløbsordningen. Hver person på den nuværende beløbsordning bidrager med i gennemsnit ca. 300.000 kr. om året til statskassen.[3] De bidrager dermed til at skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI) varetager ansøgninger til fx beløbsordningen, positivlisten eller fast track-ordningen. Der er i dag fastsat vejledende servicemål for, hvor lang tid en ansøger maksimalt kan forvente at skulle vente på en afgørelse om opholds- og arbejdstilladelse. For ansøgere på beløbsordningen er servicemålet fx sat til 1 måned.[4]

Desværre har SIRI for tiden alt for lange sagsbehandlingstider. For ansøgere på beløbsordningen var sagshandlingstiden i maj 2021 opgjort til hele 120 dage.[5]

Danske virksomheder er afhængige af en hurtig og smidig sagsbehandlingstid for ansøgere om arbejdstilladelse. Lange sagsbehandlingstider risikerer i sidste ende at betyde, at den ønskede ansættelse af en international medarbejder ikke bliver gennemført.

Venstre foreslår, at der indføres en svarfrist på bindende afgørelser af spørgsmål vedrørende arbejds- og opholdstilladelser på maksimalt 14 dage. Kravet skal gælde, efter der er optaget biometri (fingeraftryk og ansigtsfoto) i forbindelse med ansøgning. Herefter kan virksomheden og den medarbejder, som henvendelsen drejer sig om, ikke holdes til regnskab for eventuelle overtrædelser, indtil sagen er afgjort.

Positivlisten er en oversigt over erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft. Hvis man er tilbudt en stilling, som er på positivlisten, kan man ansøge om dansk opholds- og arbejdstilladelse.

Venstre ønsker, at positivlisten for faglærte udvides og moderniseres, så den bedre matcher den efterspørgsel, der er på arbejdskraft i Danmark. Det kan fx være ved at få flere arbejdsfunktioner på listen og ved at sikre, at nystartede virksomheder og iværksættere også kan bruge ordningen.

I dag giver fast track-ordningen danske virksomheder mulighed for at ansætte højtkvalificerede udlændinge uden at skulle afvente sagsbehandling af opholds- og arbejdstilladelse. Det kan de bl.a., hvis virksomheden har mindst 20 fuldtidsansatte.

Venstre foreslår at nedsætte kravet til antallet af fuldtidsansatte til 5. Dermed får også mindre virksomheder mulighed for at benytte sig af ordningen, og vi giver samtidig mulighed for, at fx nystartede iværksættere får bedre mulighed for den hurtige sagsbehandling, hvis de vil ansætte højtkvalificerede udlændinge.

For Venstre er det helt afgørende, at ansættelse af international arbejdskraft selvfølgelig sker på ordentlige danske løn- og arbejdsvilkår.

Hvis man som arbejdsgiver bevidst bruger ulovlig arbejdskraft, eller hvis de ikke lønner og behandler arbejdskraften ordentligt, skal der slås hårdt ned.

Derfor foreslår Venstre også, at straffen for bistand til udlændinges ulovlige arbejde eller ophold forhøjes.

Den socialdemokratiske regering har valgt at stramme reglerne i Working Holiday-ordningen.

Det betyder bl.a., at der er indført et gebyr for at ansøge, ligesom der er lagt et loft over antallet af ansøgere fra Argentina og Chile på 150 opholdstilladelser om året for hvert land. Lovændringen betyder også, at man har afskaffet muligheden for, at man med en Working Holiday-tilladelse kan udføre selvstændig erhvervsvirksomhed.

Venstre vil tilbagerulle de opstramninger, den socialdemokratiske regering har lavet af ordningen. For det begrænser arbejdsomme unge mennesker fra de lande, vi har aftaler med om Working Holiday, i at bidrage til det danske arbejdsmarked.

Der er indført et krav om, at udbetaling af løn, når man er i Danmark på beløbsordningen, skal ske til en dansk bankkonto. Kravet er senere udvidet af den socialdemokratiske regering til alle erhvervsordninger.

Det er et besværligt og unødvendigt krav for både arbejdstager og virksomhederne.

Venstre ønsker, at det skal være nemt og smidigt at få kvalificeret arbejdskraft til Danmark. Derfor ønsker vi at afskaffe kravet.