Ni tiltag til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet

TV2-dokumentaren ’Den sorte svane’ har i forsommeren udstillet, hvordan bandekriminelle samarbejder med advokater, erhvervsfolk og andre om at begå alvorlig økonomisk kriminalitet. De medvirkende kriminelle bryder loven med arrogance og foragt for retssystemet, hvor frygten for at blive opdaget reelt opfattes som ikkeeksisterende. Dokumentaren afslører, at det er nødvendigt at stramme skruen i bekæmpelsen af den økonomiske kriminalitet.

Vores velfærdssamfund og høje tillid til retssystemet beror på en forventning om, at ingen skal kunne snyde sig til fællesskabets ressourcer. Forbrydelserne, som synliggøres i ’Den sorte svane’, udfordrer den tillid.

Der har gennem en årrække været en stor stigning i antallet af anmeldelser af økonomisk kriminalitet. Alene for IT-relateret økonomisk kriminalitet blev der sidste år indgivet rekordhøje 35.254 anmeldelser. Samtidig har der de seneste år været en kraftig stigning af tilfælde, hvor der ikke rejses tiltale mod sigtede for økonomisk kriminalitet. Der er brug for, at vi politisk griber hårdere ind over for økonomisk kriminalitet.

Vi skal øge muligheden for, at økonomiske forbrydelser opklares, og dermed at de skyldige straffes. Der skal derfor, efter Venstres opfattelse, ske en omfattende styrkelse af politiet og politiets virkemidler på det økonomiske område.

Derfor foreslår Venstre:

1. Et markant løft af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK): Venstre vil give et markant løft til NSK, der har særlig ekspertise inden for økonomisk kriminalitet. I forbindelse med en udvidelse af NSK’s sagsområde foretages samtidig et eftersyn af sagsgange i NSK. Ved udvidelsen forventes flere sager om økonomisk kriminalitet behandlet af NSK, i stedet for at disse sager sendes ud til politikredsene, der ikke har samme indsigt i området.
2. Bedre muligheder for at kunne tiltrække og fastholde de dygtigste efterforskere: For at styrke NSK’s muligheder for at rekruttere de dygtigste efterforskere til et nu udvidet arbejdsområde, vil Venstre i højere grad give mulighed for differentieret løn i NSK.
3. De kriminelle skal betale for udgifter til efterforskningen: Efterforskningen i sager om økonomisk kriminalitet er ressourcekrævende. Kriminelle bør selv betale for udgifter forbundet med at opklare deres forbrydelser. Anklageren skal i højere omfang i større sager om økonomisk kriminalitet nedlægge påstand om, at den dømte - udover sædvanlige sagsomkostninger (typisk udgifter til forsvarssalær) - også betaler udgifter forbundet med sagens opklaring. Alt andet lige er den kriminelle, der selv har udrullet et spind af transaktioner til at skjule forbrydelsen, nærmere til at betale for opklaringen end de lovlydige, skattebetalende samfundsborgere. Tilsvarende skal gælde rekonstruktion af bogføringsmateriale, der er forsvundet ved grov uagtsomhed eller med vilje.
4. Det skal tillægges endnu større betydning i strafudmålingen, såfremt der ikke kan redegøres for, hvor pengene befinder sig: Vi har set flere eksempler på, at svindlere kan gemme store beløb til sikring af en alderdom på 1. Klasse - uden at forholdet har medført væsentlig højere straf. Derfor bør det tillægges endnu større betydning end tilfældet er i dag, om svindelbeløbet tilbagebetales, når fængselsstraffen skal udmåles.
5. Grundigere efterforskning af lovpligtige henvendelser fra banker og kuratorer i konkursboer: Såvel banker som kuratorer har udtrykt undren over den øjensynlige manglende efterforskning af henvendelser om hvidvask og svindel i konkursboer. Venstre vil sikre både efterforskning af relevante henvendelser samt begrundede tilbagemeldinger til anmelderne.
6. Statsautoriserede revisionsfirmaer skal i højere omfang kunne anvendes i sager om økonomisk kriminalitet: Sager om økonomisk kriminalitet er ofte komplekse, og det kræver derfor særlige kompetencer at opklare denne type forbrydelser. For at styrke opklaringen, skal der i højere grad gøres brug af statsautoriserede revisionsfirmaer i særligt komplicerede økonomiske sager. Udgiften skal betales af den dømte.
7. Større åbenhed om betaling af bøder: Vi har set eksempler på, at dømte i store sager om økonomisk kriminalitet kun får betinget fængsel samt en tillægsbøde, og hvor det ikke har været muligt for offentligheden at få indsigt i, om bøden rent faktisk bliver betalt, og hvor inddrivelsesmuligheden eksempelvis kan “trylles væk” i forskellige privatøkonomiske dispositioner. Venstre mener, at der skal være større transparens, om hvorvidt den dømte rent faktisk betaler bøder og på sigt udgifter til efterforskningen i større sager om økonomisk kriminalitet.
8. Strengere straffe for at bryde konkurskarantæne: I dag er straffen for erhvervsdrivende, der forbryder sig imod en allerede idømt konkurskarantæne, typisk meget lille. Konkurskarantæne har i dag langtfra den fornødne afskrækkende effekt. Venstre mener, at straffen skal være højere end i dag.
9. Domstolsafdelinger med speciale i økonomisk kriminalitet: Der bør oprettes særlige økonomiske domstolsafdelinger ved eksempelvis fire byretter til behandling af store og indviklede økonomiske sager med det formål at sikre en mere effektiv og korrekt sagsbehandling.

Venstre vil styrke bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Venstres forslag, herunder særligt et markant løft af NSK, vil forventeligt føre til yderligere udgifter for det offentlige. Regeringen er i fuld gang med at konkurrenceudsætte Kammeradvokatens monopol på statslige advokatydelser, som i årtier har drevet omkostningerne opad. På blot 12 år er statens udgifter til Kammeradvokaten således mere end fordoblet. De af forslagene, der er udgiftskrævende, skal finansieres dels i takt med den hele eller delvise konkurrenceudsættelse af statens advokatopgaver, og dels via betaling - helt eller delvist - af diverse efterforskningsudgifter jf. punkt 3 ovenfor.