De danske iværksættere med store ambitioner har brug for risikovillig kapital. Hvis man sammenligner med eksempelvis Sverige, har danske iværksættere væsentlig mindre adgang til risikovillig kapital. Det kan bl.a. skyldes, at Danmark ligger helt i bund på internationale ranglister, når det handler om skattekonkurrenceevnen. Vi ligger på niveau med Grækenland, Spanien og Mexico – og langt efter lande som Sverige, Norge og Tyskland, som vi normalt sammenligner os med.

Værst ser det ud for de danske skatter på investeringer i bl.a. aktier, som er blandt de højeste og mest komplekse i verden, og markedet for risikovillig kapital i Danmark er meget mindre end i fx Sverige. Det skader investeringer i de danske iværksættere, som skal skabe fremtidens arbejdspladser og nye løsninger på alt fra digitalisering, klima og sundhed, og gør, at de ofte kan være tvunget til at søge mod udlandet, når de skal vokse sig store. Det gør Danmark og danskerne fattigere.

Og det seneste år er det desværre kun gået den forkerte vej. Regeringen har hævet skatterne mere end 40 gange, og har bl.a. forringet fradraget for investeringer i iværksættervirksomheder og fastfrosset loftet over, hvor meget danskerne kan indskyde på en aktiesparekonto.

Dertil har regeringen flere gange foreslået en forhøjelse på aktieskatten fra 42% til 45%. Det vil være gift for danske iværksættervirksomheder, som har brug for risikovillig kapital.

Samlet gør regeringen det sværere for iværksættere og selvstændige at skaffe den kapital, de har behov for for at vokse og skabe arbejdspladser i Danmark.

En af de store forskelle mellem Danmark og Sverige, er, at aktiekulturen i Sverige er markant stærkere end i Danmark, og at der er færre end 200 danske børsnoterede virksomheder, mens der er mere end 1.100 i Sverige. Det betyder, at langt færre danskere stiller kapital til rådighed for iværksættere og bl.a. derfor har vi ikke et særligt stærkt marked for mindre børsnoteringer. Samtidigt ekstrabeskattes iværksættere, som børsnoterer deres virksomhed og som har under 10 pct. ejerskab, med en årlig 22 pct. lagerbeskatning af urealiserede kursgevinster i et aktiemarked, hvor mindre børsnoterede selskaber har store udsving.

Iværksætteren har oftest kun mulighed for at betale lagerskatten ved at sælge aktier, hvilket kan medføre store kursfald og tab til investorerne. Et sådant marked for mindre børsnoteringer ville ellers kunne sikre, at flere virksomheder får dansk kapital på deres vækstrejse og derfor bliver større som selvstændig virksomhed i Danmark, og ikke bliver opkøbt undervejs på rejsen. Derudover vil det også sikre, at flere danskere kan tage del i den værdi, der bliver skabt af danske iværksættere. Derfor er det et selvstændigt mål for Venstre, at Danmark over de næste 10-15 år får en stærkere aktiekultur og langt flere børsnoteringer på højde med den svenske.

Langt størstedelen af danskernes opsparing ligger i deres pensionsopsparinger. Alene ATP, der administrerer den lovpligtige pension, som alle arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler til, forvalter en formue på mere end 900 mia. kr..

Det er godt for både Danmark og danskerne, at vi har et godt og effektivt pensionssystem. Men når de danske pensionsselskaber kun i meget begrænset omfang investerer i mindre virksomheder og iværksættere, bliver det sværere for de virksomheder at tiltrække investeringer, fordi de ikke har adgang til de store internationale kapitalmarkeder.

Venstre mener, at de store danske pensionsselskaber også har et ansvar for at sikre, at der også er arbejdspladser og vækst i Danmark i fremtiden – til gavn for deres kunder. 

ATP er allerede begyndt at stille mere risikovillig kapital til rådighed og investere i danske iværksættere. Det er en udvikling, som Venstre ønsker at understøtte, og derfor forslår vi, at ATPs formålsparagraf justeres, så der kommer en forpligtigelse til at fokusere på, at en større del af danskernes opsparing geninvesteres i danske virksomheder og arbejdspladser. Konkret skal det tydeliggøres, at varetagelsen af ATP’s medlemmers interesser omfatter, at ATP geninvesterer pensionskundernes, og dermed danskernes, opsparing i Danmarks fremtidige virksomheder og arbejdspladser.

Venstre var i 2014 sammen med SRSF-regeringen med til at nedsætte et erhvervsbeskatningsudvalg, som skulle komme med forslag til en simplere og mere ensartet indretning af bl.a. beskatningen af investeringer. Desværre har udvalget aldrig færdiggjort sit arbejde. Venstre foreslår, at udvalget skal færdiggøre sit arbejde hurtigst muligt, med henblik på at komme med forslag, der øger tilskyndelsen til iværksætteri, et arbejdsliv som selvstændig og investeringer i Danmark - herunder en lavere og mere ensartet beskatning på investeringer og en løsning på hovedaktionærproblemet. Venstre vil afsætte 500 mio. kr. til at følge op på udvalgets anbefalinger.

Selvstændige og iværksættere har været hårdt ramt under corona, fordi de ofte ikke har været godt nok dækket eller har passet dårligt ind i de generelle kompensationsordninger.

Én af de ordninger, som dog har været en succes under corona, er den matchfinansieringsordning for iværksættere og vækstvirksomheder, som Venstre foreslog allerede i starten af april 2020.

Med ordningen kan iværksættere og vækstvirksomheder under visse forhold få matchet en investering fra private investorer af Vækstfonden. Venstre ønsker at videreføre ordningen, hvilket vil betyde, at iværksættere og vækstvirksomheder fremover kan få matchet private investeringer 1:2. Det skal øge mængden af risikovillig kapital til både iværksættere, der er i de helt tidlige faser og til vækstvirksomheder, som har behov for kapital til at vokse sig store.

Sidst Venstre havde regeringsmagten indførte vi det såkaldte investorfradrag for investeringer i unoterede aktier i små og mellemstore virksomheder. Med fradraget blev det mere attraktivt at investere i danske iværksættere. Desværre har regeringen valgt at annullere den forbedring af fradraget, der var planlagt til at træde i kraft fra 2023 og frem. Venstre ønsker at forbedre fradraget som oprindeligt planlagt.

Samtidig ønsker vi at forbedre fradraget ved investeringer igennem fonde, så det bliver mere tilgængeligt for flere almindelige danskere, der ønsker at investere dele af deres opsparing i iværksættere. Konkret foreslår Venstre, at fradraget for investeringer i iværksætterselskaber gennem iværksætterfonde ligestilles med direkte investeringer, og at lempe kravet til, hvor stor en del af fondenes formue, der må investeres i en enkelt virksomhed.

Der er behov for at styrke aktiekulturen i Danmark, så ejerskabet af virksomhederne bredes ud til flere danskere, og flere danskere får interesse i at investere i aktier. Derfor indførte Venstre en aktiesparekonto, der gør det nemt og attraktivt for danskerne at investere i aktier, sidst vi havde regeringsansvaret.

Desværre har den socialdemokratiske regering valgt at annullere den gradvise forhøjelse af, hvor meget danskerne kan investere i aktier på aktiesparekontoen. Det betyder, at det bliver mindre attraktivt for almindelige danskere at investere i aktier, end det ellers ville være. Og det svækker aktiekulturen i Danmark, som i forvejen er langt bagefter andre lande, som vi normalt sammenligner os med.

Hvis vi skal gennemføre en grøn omstilling af vores samfund, der samtidig gør os rigere og gør Danmark til et reelt forbillede for resten af verden, kræver det et stærkt, grønt iværksættermiljø, der kan udvikle fremtidens løsninger og arbejdspladser.

Derfor vil Venstre forbedre mindre virksomheder og iværksætteres muligheder for at investere i forskning og nye løsninger. Det vil vi gøre ved at lempe skattekreditordningen ved bl.a. at forhøje loftet over de skattekreditter, som virksomheder kan få udbetalt, hvis de har et forskningsrelateret underskud på maksimalt 50 mio. kr.

Skattekreditterne giver likviditet og incitament til fremtidige investeringer tidligt i virksomheders udvikling, og en forbedring af ordningen vil derfor særligt hjælpe mindre virksomheder, iværksættere og start-ups, som fx udvikler nye, grønne løsninger og teknologier, men som endnu ikke skaber et overskud.

Venstre ønsker at skabe friere rammer for investeringer af danskernes private pensionsopsparinger, så det i højere grad bliver muligt at investere sin pension i mindre virksomheder og iværksættere.

Det betyder, at danske pensionsopsparere vil kunne investere 50.000 i unoterede aktier allerede når pensionsopsparingen runder 200.000 kr. frem for i dag, hvor der med gældende regler først kan investeres i unoterede aktier, når opsparingen er på 500.000 kr. eller mere.

Der er historisk meget kapital til rådighed i lommerne på ”almindelige” danskere. Der står over tusinde milliarder kroner på private indlånskonti – i disse år ofte til negativ rente.

Vi tror, at mange danskere gerne vil investere disse penge i danske iværksættere. Vi mener derfor, at der bør arbejdes for at gøre det muligt og nemt for almindelige danskere at investere direkte i unoterede iværksættervirksomheder. Det vil være nødvendigt at gøre det muligt for virksomheder at tage imod mange, små investeringer. Med andre ord: aktiecrowdfunding.

Som det er i dag er aktiecrowdfunding ikke en reel mulighed i Danmark. Der er krav til, at platformene skal have nogle tunge finansielle licenser. Der er krav til de virksomheder, der rejser kapital, om at være A/S’ere.

Og så er der skatteregler, der gør det særdeles ugunstigt at være investor. Holdingselskaber med mere end syv investorer bliver lagerbeskattet, hvilket betyder, at investorerne hvert år vil skulle betale skat af en ikke-realiseret værdistigning. På grund af de ugunstige regler i Danmark går vi glip af et kæmpe uforløst potentiale for investering i danske startups.