Flere får mulighed for at skabe den børnefamilie, de drømmer om

Alt for mange danskere kæmper for at få deres ønskebarn og har brug for hjælp til at skabe den familie, de drømmer om. Venstre har længe kæmpet for bedre hjælp til de danskere, der har behov for fertilitetsbehandling. Med Venstre i regering bliver det til virkelighed.

En af livets store gaver er at få børn og skabe den familie, man drømmer om. Desværre er nedsat frugtbarhed en udbredt sygdom. Op mod hver fjerde barnløse, som ønsker at få børn, har svært ved at blive gravide. Og omkring hvert niende barn i Danmark kommer til verden som et resultat af fertilitetsbehandling, og antallet er voksende.

I Venstre har vi længe haft en klar ambition om at styrke hjælpen til enlige og par, som er ufrivilligt barnløse. Det har vi, fordi vi gerne vil bidrage til, at de mange danskere, der kæmper for at skabe en familie, får bedre muligheder for det. Derfor har vi givet mulighed for, at ufrivilligt barnløse kan få flere forsøg i fertilitetsbehandling, ligesom Venstre også har kæmpet for gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to. De ambitioner bliver nu indfriet fra regeringens side.

Med Venstre i regering afsatte regeringen sidste år 45 millioner kroner årligt på finansloven til, at kvinder i fertilitetsbehandling kan få flere reagensglasforsøg på de offentlige fertilitetsklinikker. Ved at hæve antallet af forsøg fra tre forsøg til op mod seks forsøg er det muligt at øge chancerne markant for at blive gravid.
Nu har Venstre og regeringen desuden indført offentligt betalt hjælp til barn nummer to, så det også bliver lettere at få en lillebror eller lillesøster.

Hvis man brændende ønsker sig et barn, men ikke kan få det, er det en stor smerte. Derfor ønsker Venstre at styrke hjælpen til ufrivilligt barnløse, så flest muligt får mulighed for at skabe den børnefamilie, de drømmer om.

Til og med 2024 har det kun været muligt at få offentligt betalt hjælp til fertilitetsbehandling ved det første barn i det danske sundhedsvæsen. Men både den enkelte familie og det danske samfund har en stor interesse i, at drømmen om to børn kan opfyldes uden, at det kræver egenfinansiering. Derfor får ufrivilligt barnløse fra 1. december 2024 mulighed for at få vederlagsfri hjælp til barn nummer to.

I Venstre og i regeringen ønsker vi at styrke hjælpen til ufrivilligt barnløse, så flest muligt får mulighed for at skabe den børnefamilie, de drømmer om. Og det nye tilbud om gratis hjælp til barn nummer to ligger naturligt i forlængelse af, at vi har udvidet antallet af forsøg til reagensglasbehandling til første barn for enlige og par.

Venstre og regeringen har gennemført følgende:

Brugerbetaling til barn nummer to afskaffes

I dag er det kun muligt at få offentligt betalt hjælp til fertilitetsbehandling ved det første barn i det danske sundhedsvæsen. Men både den enkelte familie og det danske samfund har en stor interesse i, at drømmen om to børn kan opfyldes uden, at det kræver egenfinansiering. Derfor får ufrivilligt barnløse fra 1. december 2024 mulighed for at få vederlagsfri hjælp til barn nummer to.

Flere behandlingsforsøg højner succesraten markant

Venstre og regeringen afsatte sidste år 45 millioner kroner årligt på finansloven til, at kvinder i fertilitetsbehandling kan få flere reagensglasforsøg på de offentlige fertilitetsklinikker. Ved at hæve antallet af forsøg fra tre forsøg til op mod seks forsøg, er det muligt at øge chancerne markant for at blive gravid.

Det er vigtigt at bruge den private kapacitet for at holde ventetiden nede

Tid er en afgørende faktor i fertilitetsbehandling. Og der er stadig udfordringer med lange ventetider på de offentlige fertilitetsklinikker. Derfor er det også afgørende at anvende både det offentlige og det private sundhedsvæsen for hurtigst muligt at kunne tilbyde hjælp til ufrivilligt barnløse. Regionerne forpligtes fremover til at anvende privat kapacitet, hvis de er udfordret af lang ventetid på de offentlige fertilitetsklinikker.

Kvinder har fået bedre muligheder for at opbevare deres æg

Alle Folketingets partier har besluttet at ophæve den nuværende grænse på fem år for nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling og sygdom. Det betyder, at kvinders befrugtede og ubefrugtede æg fremover vil kunne opbevares nedfrosset indtil kvinden fylder 46 år, hvis de er taget ud i forbindelse med fertilitetsbehandling eller sygdom. Tidligere har det været lovbestemt, at æggene skulle destrueres efter fem år.

Investeringer i fertilitetsbehandling skal styrke området

Regeringen investerer med den nye aftale 150 millioner kroner årligt fra 2025 i bedre hjælp til ufrivilligt barnløse, som blandt andet kan bruges til at ansætte fertilitetslæger, opbygge kapacitet og gøre brug af private fertilitetsklinikker. Det kommer oveni de 45 millioner kroner årligt, der blev prioriteret på finansloven for 2024 til at styrke fertilitetsbehandlingen i det danske sundhedsvæsen.