Demokratiet vågner
Hvis nogen spørger, hvornår vi fik demokrati – folkestyre – i Danmark, så er der mange svar. Der er nemlig tale om en lang udvikling.
I 1814 fik vi den første folkeskolelov. Det var en lovsikret ret for alle børn – uanset bopæl, køn og forældres indtægt – til at få en grundlæggende skoleuddannelse. Med skoleloven blev én af forudsætningerne for et velfungerende demokrati opfyldt; nemlig at borgerne kan sætte sig ind i, hvad politikerne siger og mener.
Foreningslivet tog også fart i første halvdel af 1800-tallet. Bønderne sikrede sig i brandforsikringsforeninger (forløberne for egentlige forsikringsselskaber), og de dannede landboforeninger. Fra 1860 så de første andelsforeninger dagens lys. En andelsforening er eksempelvis et mejeri, hvor hver bonde, der leverede mælk til mejeriet, ejer lige meget af mejeriet.
Udviklingen af lokale fællesskaber rejste kravet om politisk medbestemmelse. Hidtil havde kongen regeret med støtte fra en regering, han selv udpegede. Men frihedskampen fik større og større bredde. Det kom blandt andet til udtryk i vældige folkemøder. Et af dem var på Skamlingsbanken sydøst for Kolding i 1846, hvor præsten og politikeren N.F.S. Grundtvig fremlagde ideen om den højskolebevægelse, der skulle få så stor betydning for det danske folkestyre.
Læs mere om emnet: