Murens fald 1989

Berlinmuren, der blev et resultat af våbenhvilen efter 2. verdenskrig, holder i næsten 40 år Øst- og Vesttyskland adskilt. Muren er ca. 45 km. lang og et skarpt bevogtet spærringssystem, der består af to betonmure med et ingenmandsland imellem, der er forsynet med pigtråd og miner. Muren spærrer DDR's borgere ude fra omverdenen.

Som resultat af en begyndende folkelig opstand åbnes der den 9. november 1989 sent på aftenen for første gang for passage mellem Øst- og Vesttyskland. Fundamentet for Østtysklands eksistens forsvinder samtidig med indførelsen af fri udrejsemulighed for Østtyskland.

Murens fald kommer til at fungere som en katalysator for resten af de kommunistiske lande i Østeuropa. Kravet om fri udrejse stilles også i mange andre lande, og på den måde trænges de kommunistiske regimer væk fra de forskellige landes regeringer. Med et er vejen åben over for nye demokratier i de østlande, der i over 40 år har levet under kommunistisk styre.
 
Læs næste emne: Det nationale kompromis.

Gå tilbage til: Velfærd og vælgerskred.