Mange steder i landet er der stigende problemer med lægedækningen, som presser det frie lægevalg for den enkelte dansker. Venstre mener, at alle danskere skal have adgang til en praktiserende læge tæt på deres bopæl – både nu og i fremtiden.

Det er desværre langt fra tilfældet i dag, hvor der er stor mangel på praktiserende læger i flere dele af Danmark. Det gælder ikke kun i landkommunerne, men også i og omkring de større byer.

Det betyder, at patienternes frie valg reelt er sat ud af kraft mange steder i landet, da en høj andel af landets praktiserende læger har lukket for tilgangen af nye patienter. Eksempelvis er antallet af patienter, som må søge til praktiserende læger i en anden kommune, vokset markant i det seneste årti.

Det betyder, at mange danskere har svært ved at finde en praktiserende læge tæt på hjemmet, hvis de fx flytter, eller hvis de af andre årsager ønsker at skifte praktiserende læge.

Venstre ønsker at styrke patienternes frie valg. Det kræver flere praktiserende læger tættere på borgerne – både på kort og lang sigt. Det kræver, at vi værner om - og udbygger - de praktiserende lægers centrale rolle i det danske sundhedsvæsen.

Venstre tog en lang række initiativer, da vi selv sad i regering, men der er behov for en større indsats. Venstre står nemlig vagt om danskernes frihed til at vælge en praktiserende læge, som passer til dem og er tæt på, hvor de bor. Det er både danskerne og vores sundhedsvæsen bedst tjent med.

Den praktiserende læge er for mange danskere den første, man møder, når man selv - eller ens pårørende - oplever helbredsproblemer eller bliver ramt af sygdom.

Meget kan klares med et enkelt eller få besøg hos egen læge, men den praktiserende læge fungerer også som selve indgangen til det øvrige sundhedsvæsen i form af henvisninger til hospitalsbehandling eller behandling hos en praktiserende speciallæge.

I takt med, at danskerne lever længere og længere, får vi i de sene leveår i stigende grad behov for den praktiserende læge. 
Samtidig stiger antallet af danskere med kroniske lidelser desværre også.

I disse år sker der en gradvis omlægning af det danske sundhedsvæsen, hvor flere opgaver i form af konsultationer, undersøgelser og behandlinger skal løses i det nære sundhedsvæsen frem for på selve hospitalet. Også her kommer den praktiserende læge til at spille en afgørende rolle.

Almen praksis udgør med andre ord et centralt omdrejningspunkt i det danske sundhedsvæsen og i forhold til danskernes lige og frie adgang til sundhedsydelser.

Desværre har vi den udfordring, at mange praktiserende læger har lukket for tilgang af nye patienter. Selvom udviklingen er gået i den rigtige retning i løbet af de senere år, så har 56 pct. af de alment praktiserende læger fortsat lukket for tilgang af nye patienter.

Særligt de tyndt befolkede egne af Danmark har igennem en årrække oplevet problemer med lægedækningen, men også de større byer har været og er ramt af, at mange læger har lukket for tilgangen af nye patienter.

Når adgangen til den praktiserende læge konstant er under pres, så kommer det frie valg af praktiserende læge for den enkelte dansker også under pres.

Det er et problem, for det frie valg er fundamentalt for, at vi kan vælge den læge, som passer bedst til den enkelte, og det giver dermed højere tilfredshed. Det frie valg er også afgørende for at sikre fortsat udvikling i servicen.

Venstre har stået i spidsen for en række initiativer med henblik på at sikre bedre lægedækning særligt i yderområderne af Danmark. Således blev der i 2017 indgået en bred politisk aftale om bedre lægedækning indeholdende en lang række initiativer, som løbende er blevet evalueret. Ligesom den V-ledede regering i 2018 igangsatte en bred vifte af initiativer på baggrund af regeringsudspillet ”En læge tæt på dig”.

Men vi skal videre.

Venstre ønsker med en række konkrete forslag at afhjælpe problemerne med lægedækning i Danmark. Udspillet er en kombination af forslag, som vil afhjælpe lægedækningen på kort henholdsvis lidt længere sigt, og vil gøre det mere fleksibelt at være i kontakt med sin praktiserende læge.

Den socialdemokratiske regering har foreslået at indføre tjenestepligt for alle nyuddannede læger. Det forslag støtter Venstre ikke. Vi ønsker i stedet at gøre brug af økonomisk tilskyndelse til at sikre lægedækning i Danmark.

Når de fysiske rammer for lægepraksis ikke er optimale, har det konsekvenser for lægedækningen. Det kan gøre det svært at drive en praksis med tilknyttet praksispersonale, og det kan øge rekrutteringsudfordringerne. Fremtidens praktiserende læger ønsker nemlig på linje med deres kolleger på hospitalerne mulighed for faglige fællesskaber og sparring.

Venstre ønsker en bæredygtig praksisstruktur med færre solopraksis og flere flerlægepraksis med en øget tilstedeværelse af praksispersonale. Det bidrager til at sikre lægedækningen og styrker rekrutteringen til almen praksis.

Venstre vil derfor styrke de fysiske rammer omkring almen praksis. Det understøtter den generelle udvikling, hvor flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen udenfor sygehusene, og det giver nogle steder mulighed for, at flere aktører på sundhedsområdet kan “bo sammen”.

De cirka 3.300 praktiserende læger i Danmark spiller i dag en afgørende rolle i det danske sundhedsvæsen. Rollen bliver ikke mindre i fremtiden, hvor flere og flere sundhedsopgaver skal løses udenfor hospitalsvæsenet. Det kræver både skarpe politiske målsætninger, og en større opjustering i antallet af dimensionerede uddannelsesforløb i almen medicin, som S-regeringen ikke har vist sig villig til at levere. Men der er brug for handling nu.

Forudsætningen for at kunne realisere denne målsætning er, at der uddannes tilstrækkeligt med læger med speciale i almen medicin.

For Venstre er det helt afgørende, at der sker en geografisk spredning af uddannelsesstillingerne i almen medicin. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at der er en stor sandsynlighed for, at læger bliver boende og arbejder i de områder, hvor de er uddannet. Det skal der tages højde for i forbindelse med den såkaldte dimensioneringsplan på speciallægeområdet. Behovet for praktiserende læger er en landsdækkende udfordring.

Ved at uddanne flere læger i almen medicin, kan vi på længere sigt skabe grundlag for en mere robust lægedækning i alle dele af landet. Men der kan også gøres noget på den korte bane. Socialdemokratiet har foreslået tjenestepligt. Det er vi modstandere af i Venstre.

Vi foreslår i stedet at udvide den del af hoveduddannelsen i almen medicin, som foregår i almen praksis – og tilsvarende forkorte uddannelsesopholdet, der finder sted på hospitalet. Et halvt år ekstra i almen praksis vil øge kendskabet til arbejdet og tilværelsen i almen praksis.

Samtidig – og vigtigst i denne sammenhæng - vil det betyde, at der hvert år vil være ekstra arbejdskraft til rådighed i almen praksis svarende til de læger, som er under uddannelse som speciallæger i almen medicin.

Selvom vi i Danmark uddanner flere læger, er det fortsat svært at sikre en tilstrækkelig geografisk spredning af de færdiguddannede læger – og dermed lægedækning i hele landet.

Erfaringerne med etableringen af medicinuddannelsen på Aalborg Universitet viser, at de nyuddannede læger er tilbøjelige til at slå sig ned og udøve deres lægegerning i det område, hvor de har taget deres uddannelse. Derfor er det afgørende, at den lægelige videreuddannelse foregår i hele landet, og at der tiltrækkes uddannelseslæger til hele landet.

Hvis en læge under uddannelse til speciallæge i almen medicin allerede under sin hoveduddannelse slår sig ned i et område, hvor der er lægedækningsproblemer, vil der også være større sandsynlighed for, at vedkommende bliver i området og bidrager til at afhjælpe lægedækningsproblemerne efter endt uddannelse.

Omdrejningspunktet for dette udspil er i høj grad den almindelige praktiserende læge. Men de praktiserende speciallæger er også en væsentlig del af det samlede sundhedsvæsen. I mange tilfælde vil de være den specialiserede indgang til sundhedsvæsenet, fremfor en henvisning til hospitalet. Det gælder for eksempel i forhold til lidelser, der rammer øjne, ører og hud. Der findes også mange privatpraktiserende psykiatere.

I takt med, at det nære sundhedsvæsen i de kommende år udbygges i retning af, at flere behandlinger og undersøgelser kan foregå udenfor hospitalerne og i takt med, at der uddannes stadig flere speciallæger, ser Venstre store perspektiver i at udnytte de praktiserende speciallægers centrale placering i det samlede sundhedsvæsen.

For mange danskere kan de praktiserende speciallæger være et nært, specialiseret sundhedstilbud, og de praktiserende speciallæger kan være tilstede mere decentralt, end hospitalerne er.

Samtidig udgør de praktiserende speciallæger allerede i dag en væsentlig del af adgangen til hurtig udredning og behandling, og de kan i fremtiden spille en endnu større rolle i bestræbelsen på at sikre korte ventetider til behandling i det danske sundhedsvæsen og dermed understøtte udrednings- og behandlingsgarantierne på en række områder.

En af udfordringerne er, at antallet af speciallæger er geografisk meget ulig fordelt med en stærk koncentration omkring hovedstadsområdet og en større grad af tilstedeværelse i de største byer. Hvis speciallægesystemet skal være et reelt nært sundhedstilbud og bruges mere aktivt i forhold til at nedbringe ventetider, skal det udbygges.

Samtidig kan speciallægesystemet for mange patienter forekomme uoverskueligt. Information om - og adgangen til - speciallægerne skal gøres mere brugervenligt for patienterne.

Udspillet er finansieret inden for Venstres kommende finanslovsudspil for 2022. Det gælder bl.a. midler til modernisering af lægehuse, som angår 225 mio. kr. årligt fra 2022 til 2024 samt pulje til at etablere speciallægepraksis i hele landet, som er på 25 mio. kr. i 2022, stigende til 100 mio. kr. i 2025. Midlerne til initiativerne i udspillet afsættes således på Venstres finanslovsudspil, herunder også et løft i regionernes samlede økonomi for 2022.