Der skal være god sammenhæng, når den rette behandling af patienterne involverer flere aktører på sundhedsområdet. Derfor skal der indføres en ret til pakkeforløb – som har skabt succes på kræft- og hjerteområdet – ved flere andre sygdomsgrupper. Adgang til patientansvarlige sundhedspersoner har været en succes, som skal bredes ud, og borgere med kronisk sygdom skal have adgang til en årlig sundhedssamtale, og vi skal sikre hurtig respons til potentielle kræftpatienter. De gode erfaringer med digitale konsultationer fra tiden med corona skal også omsættes, så relevante patienter får ret til at tilvælge dette, når de finder det hensigtsmæssigt.

Konkret foreslår vi:

Ret til pakkeforløb for kroniske syge, medicinske og psykiske patienter

I de kommende år skal den enkelte patient blive behandlet bedre, når det gælder på tværs af den praktiserende læge, hospital og kommune. Konkret foreslår Venstre, at pakkeforløb etableres som en egentlig rettighed for den enkelte patient, når det gælder ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med psykiske lidelser.

Hvad betyder det?
De såkaldte pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet har været en stor succes for at behandle svær sygdom i Danmark. Pakkeforløb beskriver og følger forløbet af sygdomshåndtering for patienterne helt fra mistanken om sygdom over udredning til behandling og opfølgning. Med pakkeforløb har man sat kræft- og hjertepatienter i centrum i det danske sundhedsvæsen. Det kan vi lære af andre steder.

Antallet af ældre medicinske patienter, patienter med kronisk sygdom og patienter med behandlingskrævende psykiske lidelser vil øges betydeligt i de kommende år. Mange af disse patienter har behov for undersøgelser og behandling på tværs af de forskellige grene af det danske sundhedsvæsen, men oplever i dag ikke tilstrækkelig sammenhæng i patientforløbet. Derfor skal værktøjet med pakkeforløb bruges mere indenfor udvalgte, relevante områder.

Ret til patientansvarlig sundhedsperson

Venstre vil giv flere patienter ret til en patientansvarlig sundhedsperson. Den rettighed forslår vi umiddelbart skal omfatte ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med psykiske lidelser.

Hvad betyder det?
Siden 2018 har man som kræftpatient haft mulighed for at få tildelt en patientansvarlig læge. Samtidig tilbyder regionerne patientansvarlig læge ved andre typer sygdomme, hvis og når regionerne finder det relevant for den enkelte patient. Formålet med ordningen er at øge trygheden, kvaliteten og kontinuiteten for den enkelte patient.

Venstre ønsker at stadfæste og ensarte ordningen med tydelig ansvarsplacering for den enkelte patients sygdomsforløb. Den patientansvarlige læge eller sundhedsperson skal være en navngiven person eller et fastdefineret team af personer, som har det overordnede ansvar for patientens behandlingsforløb. De kan kontaktes og man kan søge råd hos dem, så længe man har tilknytning til et sygehus.

Ret til årlig helbredssamtale for patienter med kronisk sygdom

Venstre foreslår, at der over tid indføres en ret til en årlig helbredssamtale for patienter med kroniske lidelser.

Hvad betyder det?
Vi skal tænke mere forebyggelse, og derfor skal vi gradvist indføre en årlig helbredssamtale for patienter med kroniske lidelser. Her skal der være fokus på, om den eksisterende behandling fungerer efter hensigten og er tilstrækkeligt sammenhængende. Samtalen kan også handle om mere generelle livsvilkår og udfordringer.

På den måde kan vi bygge på eksempelvis læringen fra tandområdet. Her har Danmark en tandpleje i verdensklasse, hvilket blandt andet bygger på den gode indsats for forebyggelse som følger af danskernes regelmæssige besøg hos tandlægen.

Samtalen kan enten finde sted hos den praktiserende læge eller på sygehuset hos den behandlingsansvarlige læge. Den endelige udformning af denne nye rettighed skal videreudvikles i samarbejde mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, faglige organisationer samt patientorganisationer.

Ja/nej-klinikker på kræftområdet, så vi sikre hurtig respons til borgeren

Venstre foreslår, at der oprettes ”JA-NEJ-klinikker” på de danske sygehuse, som kan be- eller afkræfte mistanken om kræft hos patienter med vage symptomer.

Hvad betyder det?
De danske kræftpakker, som blev indført for mere end 10 år siden, har sammen med betydelige investeringer på kræftområdet, været en succes. Danmark halter ikke længere efter, og flere og flere lever længere og længere efter en kræftsygdom.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse, rammes mere end 43.000 danskere årligt med kræft. Men kun cirka halvdelen af dem har symptomer, som er så utvetydige, at de finder direkte vej til et kræftpakkeforløb. Den anden halvdel har imidlertid ikke symptomer, som er så klare, at de berettiger til et sådant forløb, hvilket tit resulterer i usikkerhed.

Da hurtig udredning og behandling er alfa og omega i bestræbelsen på at sikre overlevelse og helbredelse i forbindelse med en kræftsygdom, er der behov for en styrket indsats i forhold til patienter med mere usikre symptomer, som muligvis eller muligvis ikke er kræft.

Venstre foreslår derfor, at der indføres en ret for den praktiserende læge til at få foretaget en undersøgelse på sygehuset i form af nogle ”JA-NEJ-klinikker”, hvor det hurtigt kan afklares, om den enkelte patient lider af kræft eller ej.

Ret til digital konsultation når relevant

Venstre foreslår, at patienterne udstyres med en ret til digital konsultation i de tilfælde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt. Rettigheden skal både gælde i almen praksis, lægevagt/1813 andre speciallægepraksis samt ved ukomplicerede konsultationer på sygehusene.

Der skal også være ret til at pårørende kan deltage digitalt i konsultationer i forbindelse med familiemedlemmers eller andre nære relationers sygdom. Selvfølgelig kun efter samtykke med patienten.

Hvad betyder det?
Ved hjælp af en ny digital rettighed vil Venstre i endnu højere grad sætte patienten i centrum. Med den nye rettighed kan patienten få mere fleksibilitet og valgfrihed mellem det fysiske og digitale møde med sundhedsvæsenet. Ofte vil den mulighed være attraktiv for at undgå transport og logistik, eller fordi eventuel ventetid er bedre brugt i hjemmet end i et venteværelse. Det vil ikke bare give en bedre oplevelse for den enkelte, det kan også medvirke til at gøre vores sundhedsvæsen mere effektivt.

Udover at udstyre patienterne med en ny digital rettighed ønsker Venstre, via nye digitale muligheder, at styrke de pårørendes muligheder for deltagelse i forbindelse med patientforløbet. Det kan for eksempel være relevant, når familiemedlemmer eller andre nære relationer bor i andre dele af landet.

For at udbrede kendskabet til den nye digitale patientrettighed skal sundhedsmyndighederne løbende og i samarbejde med relevante parter gennemføre informationskampagner. Samtidig bør information om muligheden for digitale konsultationer fremgå af eksempelvis indkaldelser og anden kommunikation.

Det skal understreges, at der er tale om en ny rettighed for patienten til at tilvælge det digitale møde med sundhedsvæsenet, hvor det er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er ikke en pligt for patienten til at tage det digitale møde fremfor det fysiske møde.

De konkrete retningslinjer for de digitale patientrettigheder skal udarbejdes sammen med Danske Regioner, de faglige organisationer, patientorganisationer og andre relevante parter.

Økonomi

Finansieringen er en del af Venstres finanslovsprioriteter for 2022.