Det nære sundhedsvæsen er afgørende for en god behandling til danske patienter. Venstre vil styrke den del af vores sundhedsvæsen, som ligger uden for hospitalerne. Der skal bl.a. etableres 35 moderne sundhedshuse med en bred vifte af lægefagligt og sundhedsfagligt personale under samme tag. 

Det skal give en mere borgernær og sammenhængende behandling, som vil gøre det lettere at få fx kontroller og ambulante behandlinger og det vil også styrke indsatsen for forebyggelse, som skal være en krumtap i fremtidens sundhedsvæsen. 

Konkret foreslår vi:

Der skal etableres 35 nye sundhedshuse i hele Danmark

Der skal investeres i flere nye sundhedshuse på tværs af Danmark. Målet er, at patienterne kan møde en bred vifte af sundhedsfaglig personale. Det giver en let - lokalt forankret - adgang, og udfylder dermed et hul i det danske sundhedsvæsen.

Hvad betyder det?
I Danmark har vi etableret supersygehuse, som giver mulighed for at have dybe, specialiserede kompetencer, når det kommer til behovet for en højt specialiseret behandling. Her kan vi måle os med de bedste i verden, og specialiseringen har sikret markante forbedringer på eksempelvis kræft- og hjerteområdet, som følge af de pakker (bl.a. kræftpakkerne) Venstre har gået forrest for at få ført ud i livet.

I fremtiden bliver vi flere ældre, som heldigvis lever længere. Det er godt nyt, men betyder også, at vi har flere medborgere med kroniske sygdomme, som ikke nødvendigvis har fordel af at rejse langt til sygehuset hver gang. Faktisk har de i høj grad brug for et nært sundhedsvæsen, som giver dem let adgang til den relevante hjælp af samme kvalitet.

Derfor vil Venstre etablere 35 sundhedshuse landet over, hvor vi samler de relevante kompetencer. Det giver god geografisk spredning, og dermed lettere adgang for danskerne til sundhedsydelser af høj kvalitet tæt på.

På sundhedshusene vil der for eksempel være alment praktiserende læger, ergoterapeuter, bioanalytikere, kiropraktorer, jordemødre, diætister, radiografer, lægesekretærer, sygeplejersker, den kommunale hjemmesygepleje og psykologer.

De nye sundhedshuse skal danne rammen om lettere undersøgelser, kontroller og behandlinger af for eksempel patienter med kronisk sygdom, som lider af gigt, KOL eller diabetes. Det kan også være den psykiatriske patient, som har behov for ambulant behandling. Hele forebyggelsesområdet med tilbud om og vejledning i livstilsomlægning vil også kunne finde indpas i de nye sundhedshuse.

Det er vigtigt at understrege, at de nye sundhedshuse ikke er små nye hospitaler. Det ville være at stikke borgerne blår i øjnene. Venstre ønsker ikke at give køb på de mange landvindinger, som en øget specialisering af for eksempel kræftbehandlingen og hjerteområdet har betydet for de danske patienter igennem de senere år. Derfor skal der ikke være døgnfunktioner med sengepladser i de nye sundhedshuse.

Midlerne kan anvendes til etablering eller renovering af offentligt ejede sundhedshuse, hvor myndighederne udlejer lokaler til praktiserende sundhedspersoner eller sundhedstilbud. Der kan desuden ydes tilskud til indkøb af udstyr.

Mere moderne lægehuse der, hvor vi har lægemangel

Der skal laves flere moderne lægehuse, hvorfor regioner og kommuner skal kunne få hjælp til at etablere eksempelvis søge midler til modernisering af lægehuse. I forlængelse af den støtte, skal regionerne have mulighed for at yde støtte til privatpraktiserende lægers arbejde med at skabe moderne fysiske rammer i flerlægepraksis. Det kunne for eksempel være i form af støtte til udgifter til bygge- og flytteomkostninger, IT m.v.

Hvad betyder det?
Når de fysiske rammer for lægepraksis ikke er optimale, har det konsekvenser for lægedækningen. Det kan gøre det svært at drive en praksis med tilknyttet praksispersonale, og det kan øge rekrutteringsudfordringerne. Fremtidens praktiserende læger ønsker nemlig på linje med deres kolleger på hospitalerne mulighed for faglige fællesskaber og sparring.

Venstre ønsker en bæredygtig praksisstruktur med færre solopraksis og flere flerlægepraksis med en øget tilstedeværelse af praksispersonale. Det bidrager til at sikre lægedækningen og styrker rekrutteringen til almen praksis.

Venstre vil derfor styrke de fysiske rammer omkring almen praksis, som en del af vores udspil til bedre lægedækning, hvor vi også vil øge antallet af praktiserende læger med 1.500, så vi når målsætningen om 5.000 praktiserende læger senest i 2035, og samtidig har Venstre også konkrete planer for at få flere speciallægepraksisser landet over. Det understøtter den generelle udvikling, hvor flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen udenfor sygehusene, og det giver nogle steder mulighed for, at flere aktører på sundhedsområdet kan “bo sammen”.

Økonomi

Venstre vil prioritere 4,9 mia. kr. statslige midler over de næste seks år til anlæg og etablering af sundhedshuse. Heraf afsætter vi 225 mio. kr. årligt til modernisering af lægehuse fra 2022 til 2024. Det muliggør byggeri af fx 35 store, komplette sundhedshuse med flerlægepraksis, kommunale funktioner og udgående sygehusfunktioner og samtidig 120 moderne flerlægepraksis. Det vil være en massiv satsning på at få styrket det nære sundhedsvæsen til gavn for borgerne. Indsatsen er en del af sundhedspuljen i Venstres finanslovsprioriteter for 2022.